Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Super smart opfindelse


Kategori: Gadgets

Den ligner en vejrstation, kan sige som et vækkeur, men det er ikke nogen af delene og rigtig mange mennesker kan få glæde af den.




POSTIN er en af den slags opfindelser, der er kommet til verden, fordi opfinderen blev irriteret over en dagligdags ting. Personligt kunne jeg aldrig være kommet på ideen, og det skyldes måske, at jeg bare affinder mig med, jamen sådan er verden bare. Heldigvis tænkte opfinderen, Allan Dalgaard, ikke sådan.

I Allan Dalgaards nye hus sad postkassen ude ved vejen, og han oplevede et kraftigt irritationsmoment, når han gik forgæves til en tom postkasse. Han udviklede derfor en anordning, der fik en nøgle til at falde ned på køkkenbordet, når der kom post.


Mens årene gik, indså han, at det var en opfindelse der kunne være til glæde og gavn for mange andre. Derfor udviklede han POSTIN, som virker på samme måde, og den er enkel at installere og anvende - men uden nøgle og snor!

Man monterer en føler på klappen i postkassen og hver gang man får post, giver føleren besked til en modtager i huset, at nu er der kommet post. Sådan, slut med at gå forgæves til en tom postkasse!

Så bor du i hus, og er postkassen ude ved vejen, eller bor du i en etageejendom og postkassen er nederst i opgangen, er POSTIN noget for dig. Ældre og gangbesværede vil især have stor glæde af den.

Det her er alle tiders gaveide til rigtig mange mennesker. Ikke mindst til de ældre som aldrig ønsker sig noget, "Jamen jeg har jo, hvad jeg skal bruge..." Men hvis vedkommende ikke får posten ind ad døren, kan jeg bare sige, "Nej, det har du faktisk ikke!"

Jeg har i øvrigt testet den over den sidste uges tid, og den virker 100% efter hensigten. Min konklusion er, at den er lige så genial, som den er enkel at have med at gøre.

Læs mere på www.postin.dk .


Fredag d. 7 november 2003 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: