Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

De imponerende blåhvaler


Kategori: Blandede

Den her artikel skal du simpelthen læse. Blåhvalerne er så imponerende, at det er svært at tro - de slår flere verdensrekorder...




Det er efterhånden mange år siden, jeg har holdt Illustreret Videnskab, men så den anden dag, stak min far et par blade i min hånd. Det var jeg glad for, da det er kanon litteratur på det lille hus. Det er skønt at blive lettere i kroppen, mens man bliver "tungere" i hovedet. Pludselig bliver "spildtid" til nyttetid, det er helt perfekt.



Da jeg så sidder der og bliver tungere i hovedet, går det op for mig, at jeg har fået en viden, som jeg er nødt til at dele med dig. Og du skal i øvrigt være glad for, at det kun er min nyerhvervede viden jeg deler med dig - jeg kunne næsten fristes til at kalde det "ny lugtfri viden". Nå, hold på hat og briller, nu springer vi ud i det.

De imponerende blåhvaler
  • De bliver omkring 70 år gamle
  • En fuldvoksen blåhval bliver mellem 21 og 33 meter lang
  • Vægten kan nå op på 190 tons
  • De kan æde op til 8 tons krill (mikroskopiske krebsdyr) i døgnet
  • Tungen vejer det samme som det største landdyr, den afrikanske elefant
  • Penis kan blive over fem meter lang
  • Blodårerne er så store, at et menneske kan kravle på opdagelse i de største af dem uden at sidde fast
  • Hver lunge vejer over et ton
  • Åndehullet på ryggen er så stort, at et lille barn kan gemme sig i det
  • Kaldet er Jordens mest højlydte, da det når op på 190 decibel og kan høres flere tusinde kilometer væk
  • De føder verdens største unger, længden er syv meter og vægten siger 3 tons
  • En unge kan drikke 200 liter mælk i døgnet
  • Modermælken får ungen til at tage fire kilo på i timen, så efter syv måneder vejer den 20-25 tons
  • I de syv måneder hvor hun fodrer ungen, får hun næste ikke selv noget at spise, og det er jo store mængder den suger ud af hende, så hun taber omkring 50 tons i den periode. Verdens største slankekur!
  • På trods af deres størrelse ved ingen hvor de yngler, eller hvor mange der er i verden...

(Oplysninger stammer fra Illustreret Videnskab nr. 13 2002)

Illustreret Videnskab kan findes på adressen www.illvid.dk.


Mandag d. 13 oktober 2003 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: