Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Ny Baby Lambo


Kategori: Gadgets

Lamborghini har netop introduceret den nye Gallardo, som skal bide skeer med Ferraris 360. Check den ud her!




Baby længe undervejs

Lamborghinis mindste model har været længe undervejs, men konstant skiftende ejere gennem flere år umuliggjorde dens introduktion. Med Audis overtagelse af firmaet blev vejen banet for en hurtigere introduktion.

Ligheden med storebror Murciélago er slående


Det skarpe design signalerer klart Lamborghini, og kabinen byder også (pånær enkelte Audi dele) på sportslige takter. Som fører vil man hurtigt kunne finde sig til rette. Noget nyt for de fleste italienske sportsvogne, der i gamle dage led under "gorilla syndromet". Hvis du havde lange arme og korte ben var det fint, hvis ikke kunne du godt glemme det...

Du vil hurtigt kunne finde dig til rette bag rattet


Ligesom storebror vil Gallardo byde på lækre køreegenskaber, men den er for en sikkerheds skyld udstyret med ESP og anti-spin kontrol. Nu vil nogle nok tro, at Gallardo er udstyret med en V12 motor ligesom storebror, men i stedet banker en V10 under hjelmen. Motoren er egentlig baseret på en Audi V6, men den vil uden tvivl udsende et vræl, så selv puristerne vil nikke anerkendende. Den yder 550HK ved 7.800 o/min, og præsterer et drejningsmoment på 510Nm ved 4.500 o/min. Det sikrer en topfart på 309 km/t og en 0-100 tid på 4,2 sekunder.

Hjertet i Gallardoen


Når Lamborghini Gallardo rammer forhandlerne til efteråret, bliver det til en pris af 3 millioner kroner, eller omtrent det samme som en Ferrari 360. Spørgsmålet er så om man helst vil tage tyren ved hornene, eller klappe den stejlende hingst?? Smag har jo i sidste ende altid været forskellig...

Den vinkel de fleste vil opleve Gallardo fra!




Tirsdag d. 12 august 2003 af: Jens-Christian Hall

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: