Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Ideer til efterårsferien


Kategori: Blandede

Det er snart efterårsferie, og skal du ikke ud at rejse, kan du her finde inspiration til en god ferie, hvor der er dømt hygge og samvær - men uden det koster en bondegård.




Jeg tror, der er mange, i hverdagens stress og jag, der glemmer at gøre små ting med hinanden. Det er ikke så væsentligt, hvad det er, bare det at være sammen, og gøre noget sammen er dejligt. Ikke mindst nyder ungerne det.

Herunder er der et forslag til hver dag i ferien, men du kan selvfølgelig plukke i det, som det passer dig. Og kan du kunne bruge bare én af ideerne, har artiklen tjent sig selv hjem :)


1. feriedag, lørdag
Nu er det ferie, og der er ingen grund til at lægge for hårdt ud. Derfor vil jeg foreslå, at I sover længe i dag, så I rigtig kan mærke, at det er blevet ferie. I har fortjent det!
Når I har købt ind til resten af weekenden, er det tid til at finde Matador frem og bruge 2-3 timer på det. Husk at være enige om reglerne, inden I går i gang, så I ikke bliver uenige under spillet.

2. feriedag, søndag
I dag er det tid til at lave boller med ungerne, som efterfølgende skal nydes med varm kakao. Husk at lave dobbelt så mange boller, som I kan spise, I får brug for dem en anden dag.

3. feriedag, mandag
I dag går turen til biblioteket, hvor I låner nogle spændende bøger, som I kan hygge med i de stille stunder. Brug gerne noget af dagen på at læse.

4. feriedag, tirsdag
Vinteren står for døren, så det er på tide at få gjort cyklerne klar til vinter. Snavs tørres af, kæden renses og fedtes ind igen, dækkene pumpes, ringklokke, reflekser og lygter tjekkes, om de er i orden. Efterfølgende er det tid til en cykeltur, hvor I kan teste, om gear og bremser virker som de skal.

5. feriedag, onsdag
Så er der dømt afslapning. Lej 2-3 gode film som hele familien kan have glæde af. Ser I film når det er spisetid, kan I få bragt pizzaer ud fra det lokale pizzaria.

6. feriedag, torsdag
På med varmt tøj og godt fodtøj til at vandre i - i dag går turen til skoven eller stranden. Har I forstand på at samle svampe, vil det være oplagt, at I tager noget af aftensmaden med hjem fra skoven. Når I kommer tilbage fra turen, er det tid til at spise de overskydende boller som lune og drikke varm kakao til.

7. feriedag, fredag
I dag bestemmer ungerne, hvad aftensmaden skal bestå af. De hjælper også med at købe den ind og lave den. Når I nu alligevel går rundt og handler sammen, vil det være en god ide at benytte lejligheden til af fortælle ungerne, hvorfor de bl.a. bør købe æg fra fritgående høns fremfor burhøns!

8. feriedag, lørdag
Det er for fedt at hygge med gode venner, så brug dagen på det. Lad ungerne spille PlayStation eller Pc, mens de voksne hygger med et brætspil.

9. og sidste feriedag, søndag
Jeg ved godt, at det ikke gælder dig, men dem der fik en øl for meget i går, skal bare sumpe og lade op i dag. I morgen starter endnu en arbejdsuge - og det varer trods alt noget tid, inden juleferien banker på døren.

Nu glæder nogen sig til at komme på arbejde igen. Selv om det er hyggeligt at holde hygge-ferie med ungerne, er det alligevel hårdere end at gå på arbejde...


Onsdag d. 8 oktober 2003 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: