Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Tilværelsens ego-begrænsende trend


Kategori: Mellem mænd

”Antallet af personer i en gruppe synes at være omvendt proportional med gruppens gennemsnitsintelligens.” Passer det også for dig?




En af vores folkekære danske skuespillere gjorde mig engang opmærksom på en meget spidsfindig måde at anskue og betragte såvel små som store grupper på.
Han opstillede følgende som et matematisk postulat:

”Antallet af personer i en gruppe synes at være omvendt proportional med gruppens gennemsnitsintelligens.”


Hvad i alverden mener han med det, spørger Du måske dig selv. Jo: Det som det giver udtryk for, er, at vi alle prøver at tilhøre en gruppe og at når vi er i denne gruppe, ja så falder den personlige intelligens og dømmekraft efterhånden, som der kommer flere og flere til.
Som udgangspunkt ønsker vi jo alle at være accepterede her i verden. Vi vil gerne have nogle daglige bekræftelser på at vi er gode nok. At vi er dygtige, ja nærmest fremragende og uovertrufne til det vi gør. At vi ser godt ud, at vi er dejlige, lækre, smukke, osv.
For de fleste er det ikke nok kun at blive bekræftet af familien og ægtefællen. Måske glemmer vi endda at bekræfte hinanden i de små hjem, nu da alt er blevet hverdag og fangsten (ægtefællen) er trukket i land, som en lækker sild eller haj. For at opnå tilkendegivelser bliver vi nødt til at omgive os med mennesker, som dels kan bedømme det ved at være sammen med os og som dels kan udtrykke og bekræfte det, som vi næsten tørster efter at høre. Vores tørst og behov stiger naturligt med den personlige usikkerhed. Hvis vi ikke lige fik en accept i går på vores nye bukser, så er der nok noget galt med de bukser. Det betyder, at vi ubevidst prøver at få to accepter i morgen.
I takt med at vi prøver at ændre mere og mere samt i takt med, at vi prøver at følge det næsten umenneskelige tempo, som er i verden for fornyelser og forandring, desto mere og mere usikre bliver vi på os selv.

Nogle eksempler på grupper er, at vi på arbejdet helst spiser frokost sammen med andre. Vi dyrker sport sammen med andre. Vi holder weekend sammen med andre. Vi holder endda ferie sammen med andre.
Når vi rigtigt skal hygge og har fået arrangeret pasning af børn, bedsteforældre eller har fået overstået andre vigtige daglige forpligtelser og skal i byen en aften, så er det ofte med nogle venner. Hvorfor?
Årsagerne kan være mange, men en af de grundlæggende tror jeg, er, at vi søger bekræftelse på os selv, fordi vi er så hamrende usikre på, om vi nu er gode nok og lever op til tidens trend.

Hvad er det så der sker, når vi er i disse grupper. Hvis en af de ubevidste årsager til at vi har valgt at være i en gruppe, er at få accepter på os selv, vil vi uvilkårligt tilpasse os gruppen og specielt dem i gruppen som bestemmer og fylder mest. Vi er der for at opnå accept og ønsker ikke at skille os voldsomt ud, så det som vi ønsker allermindst, er, at træde ved siden af, så vi ikke får de accepter vi ønsker og som er nødvendige for at klare dagen og vejen. Vi ønsker at være en del af gruppen og vil gerne ubevidst indgå i det kodeks, der er skabt.
Når vi er i en gruppe, så undertrykker vi en mindre eller større del af os selv og dermed bliver vi (oftest) helt ubevidst, stille og roligt mindre og mindre intelligente. Der er simpelthen ikke plads til én selv og vores eller udmærkede dømmekraft, fordi vi må dele den begrænsede taletid imellem os.
Grupperne kan være store eller små, ja bare 2 familier, som vel næsten ikke kan kaldes en gruppe. Nogle ekstreme eksempler er fodboldtilhængere, som når de er i gruppen udvikler sig til at være til fare for hinanden og sandelig også andre. Firmaer som er til den årlige bowlingaften, hvor alle rigtig skal hygge sig og skeje ud, nu de er væk fra familien.
Gruppedynamikken udvikler sig til at blive en ansvarsfrihed for den enkelte. En frihed for at skulle tage egenhændigt stilling og ansvar til noget. Det er i gruppen muligt bare at flyde med, tilpasse sig lidt, tage farve efter tapetet. Bare nyde tilværelsen uden at skulle tage stilling eller skulle stå til regnskab.
Hvis det nu har været hyggeligt, så er det vel også i orden. Hvis det kun er et par gange af og til, så er det vel på sin plads. Ja, men hvis det tager overhånd og bliver mere reglen end undtagelsen, så tror jeg, vi begynder at tage det for givet, at have en adfærd som bare tilpasser sig. En adfærd som var vi med til at riverrafte ned ad en stor brusende flod, hvor det ikke er muligt at stoppe op, i et så højt og øredøvende tempo at vi ikke kunne gøre meget andet end de andre, nemlig at padle når der bliver råbt til os.
Det som vi mister ved at vælge gruppen frem for os selv, tror jeg er meget latent og afgørende for at vi aldrig udvikler en sikkerhed og følelse af at vi når os selv. Vi glemmer eller afsætter ikke tid til at komme ind og simpelt spørge os selv, hvad det er jeg vil.

Adfærden bliver det vigtige i vores hverdag. Det som vi siger, det som vi gør, det som vi viser. Alt det som de andre kan se og bedømme os på. Vi er ekstremt påpasselige med ikke at afvige fra meget fra den adfærdstrend, som er ”lige-nu”, idet vi ikke vil bryde os om, at skulle forklare, hvorfor vi er anderledes eller skiller os ud.

Vi er blevet vant til flowet af udefrakommende retningslinier og nye trends, så meget at vi egentlig sjældent (eller aldrig) stopper op, og spørger os selv om vi egentlig er på vej derhen hvor vi gerne vil. Der hvor du gerne vil hen. Hvis vi endelig gør det, kan det være, vi bliver stillet overfor en meget krævende og ubehagelig situation, som om vi var tilbage på skolebænken, idet mange af os ikke engang ved, hvor det er, vi har lyst til at gå hen. Ikke engang ved hvad det er, som gør os lykkelige. Ikke engang ved hvad vi vil have ud af vores liv. Ikke ved hvor vores gode energi kommer fra. Ikke ved hvem som er vores ærlige og sande venner.

Tiden til at stoppe op og føle efter tror jeg er vigtigere end nogen sinde før. Tempoet i dag har aldrig været hurtigere og påvirkninger og information kan ikke længere måles i Mbyte eller Gbyte. Hver dag tvinges vi til at vælge tusindvis af gange, men meget få bliver tilvalg. De fleste er fravalg.
Når der nu er så meget at vælge imellem, er det jo umiddelbart let at vælge det, som andre gør. Så kan det da ikke være helt galt, bilder vi os selv ind. Så har vi da fred for eventuelle kritiske bemærkninger fra den front og på den måde fraskriver vi os tid til at fokusere lidt på os selv. Tid til at føle efter indeni.
Vi behøver ikke give begrundelser for, hvorfor vi gør som de andre. Det er kun, hvis vi har valgt noget helt anderledes, eller endnu værre slet ingenting, så kræves der forklaringer. Hvis vi skal kunne stå ved det vi laver, kræver det derfor, at vi stoler nok på os selv og hviler nok i os selv, så vi med rank ryg kan begrunde, hvorfor vi har valgt at gøre, som vi gør.

Det betyder at vi, selv om vi er myndige voksne mennesker, faktisk ikke behøver at tage et ansvar, hvis vi bare gør som de fleste. Vi behøver ikke nødvendigvis skulle stå til ansvar, for det som vi vælger og gør. Hvis alle de andre kører for stærkt på motorvejen, så kan jeg da også gøre det. Hvis alle de andre stemmer på et bestemt politisk parti, så kan jeg vel også gøre det, uden egentlig at skulle stå til regnskab overfor nogen, for det samme har de andre valgt. Hvis mine børn siger grimme ting til læreren og mopper de andre elever, så er der vel ikke noget at gøre ved det, for det er der jo også andre, der gør. Vi mener faktisk ikke det er vores ansvar!

Jeg tror, vi mister noget kvalitet og indhold i vores liv ved at have denne holdning? Jeg tror vi går glip af noget helt unikt. Jeg tror, vi mister alle muligheder for at gøre noget helt specielt for os selv og vores familie og venner.
Måske skulle vi alle prøve at lave et manuskript for resten af vores liv, hvor vi bliver tvunget til at tage stilling og ansvar, for hvad det er vi vil og hvad det er, vi gør.

Jeg tror, vi snyder os selv, spilder vores eget liv og at mange af os lever i en ekstremt egobegrænsende hverdag lige nu!

Hvad tror Du? Hvad gør Du?


Torsdag d. 21 august 2003 af: Søren

Del denne historie på facebook

#1 (af 1 kommentarer)
06-01-06 06:06:42
Lars28

Kommentarer: 1

Virkelig velskevet artikel - Jeg tror du har fat i noget af det rigtige.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: