Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Anmeldelse: The Hulk


Kategori: Kultur og sport

Endnu en tegneseriehelt når til det store lærred. Ang Lees filmatisering af Stan Lees klassiske tegneserie er veldrejet underholding, der for en gangs skyld tør give sig tid til at gøre plottet plausibelt. Sådan da.




Endnu engang dukker en superheltefilm op i de danske biografer, og endnu engang er den baseret på en af Stan Lees mange figurer. Vi har allerede set Edderkoppen, Dæmonen, Projekt X, og snart kommer vi til at se De Fantastiske Fire og Jernmanden, alle meget menneskelige superhelte, med meget menneskelige problemer. Men denne gang drejer det sig om den grønneste og stærkeste af alle Stan Lees helte, nemlig Hulk.



Hulk er på mange måder den af Stan Lees utallige skabninger, hvis indre konflikter er mest udtalte. Når Bruce Banner bliver vred, overtager Hulk. Og Hulk smadrer. Så simpelt er det. Men så simpel er filmen ikke helt. Faktisk tager den sig tid til at opbygge de centrale figurers personligheder, noget man så absolut savnede i for eksempel Daredevil. Derfor er det ikke, som man kunne forvente, brutal smadre-action fra start til slut.



Det er først i den anden halvdel af filmen, man ser hvad den grønne kolos kan udrette, og derfor føles det også mere berettiget, når Hulk så endelig smadrer. Hvilket han gør i stor stil. Hulk er nemlig den diametrale modsætning af den kejtede, yderst kontrollerede Bruce Banner. Det virker naturligt, at når Bruces pis endelig kommer i kog, så er det med eksplosiv kraft. Mens Bruce er styret af sit overjeg, er Hulk ren id. Den menneskelige del af filmen er mere udtalt og gennemtænkt end i nogen af de hidtidige superheltefilm, hvilket virker ironisk, når man tænker på, at Hulk på overfladen er den mindst menneskelige af dem alle.



Action-sekvenserne virker ligeledes helt kalkulerede. Det er aldrig action kun for actionens skyld, men resultatet af ydre faktorer, der slipper Bruces bæst fri. Og de går i lige så høj grad ud på at han skal beroliges, som at han skal smadre alt i de velkoreograferede brutale udbrud. Han smadrer kun når han bliver presset til det, og hvem ville ikke føle sig presset forfulgt af kamphelikoptere, tanks og soldater, der alle kun er ude på at skyde én. De visuelle aspekter af filmen er også velgennemtænkte. Ud over den fine cinematografi, bruger filmen ofte split-screens, der leder tankerne hen på tegneseriens rudeopdelte verden. Hvert billede fortæller en historie, som kun bliver komplet når den ses i sammenhæng med det billede det er sidestillet med. Filmen er instrueret af Ang Lee (Tiger på Spring, Drage i Skjul), og det er nok ham man kan takke for filmens velgennemtænkte fortællestil.



Men der er desværre også ting der trækker ned i denne film. Hulk er naturligvis mestendels computerskabt, og det er til tider lidt for tydeligt. Selvom animeringen af menneskelignende figurer er nået langt siden den spæde start i Young Sherlock Holmes, er Hulk ikke altid lige overbevisende. Hulk lider lidt af det samme problem som Edderkoppen gjorde i Spiderman. Bevægelserne virker ofte ikke naturtro og ligner lidt en flot intro til et computerspil. Det er ærgeligt, for det leder tankerne væk fra filmen.



En anden ting der skæmmer billedet, er en drejning filmen tager henimod slutningen. Mens Bruce Banners figur bliver godt opbygget, og man næsten tror på, at han kan blive til Hulk, så er sagen en anden med hans far, David Banner. Hans figur er sådan set troværdig nok, og mangler som sådan ikke dybde. Men de evner han får er slet forklarede, og den action han afstedkommer ryger langt ud over troværdighedens horisont. Det bliver ganske simpelt for meget af det gode og filmen kammer over. Fint nok for et yngre publikum. Men noget frustrerende hvis man er lidt ældre, og gerne vil have noget der - om ikke andet - bliver præsenteret noget mere realistisk, selv i en komplet urealistisk film. Derved får filmen, ligesom Bruce Banner, en indre konflikt: historieopbygningen er mest for det lidt ældre publikum, mens det actionmæssige klimaks taler til det lidt yngre. Det trækker desværre lidt ned i en ellers veldrejet film. Men den altid skønne Jeniffer Connelly (med hjæp fra en lang række andre gode skuespillere) trækker lidt op igen.



Jakob Medgyesi /Filmnet.dk




Fredag d. 11 juli 2003  

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: