Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Badly Drawn Boy


Kategori: Kultur og sport

Denne lettere specielle musiker, vil jeg hermed udnævne som årets mest oversete kunstner her i DK. Hvorfor ingen kender ham fatter jeg simpelthen bare ikke.




Kort baggrunds historie om Badly Drawn Boy:

Damon Gough flyttede i 1996 fra Bolton til Manchester, hvor han mødte designer og dj Andy Votel. De to startede kort efter deres eget plade selskab Twisted Nerve, og Damon udsendte et par Ep’er. Dette var den spæde start på Damon’s transformation til Badly Drawn Boy der kendetegnes med at være ubarberet og en stor strikhuen trukket ned over ørene.

Ved et rent tilfælde stødte Damon ind i Mark E. Smith fra The Falls, som ved en fejl, satte sig ind i Damon's bil, fordi han troede det var en taxi. Damon så sit snit til at skabe lidt kontakter her, og kørte Mark hjem før han nåede at komme ud af bilen igen. Dette tilfældige møde ledte hurtigt til udgivelsen af sangen Tumbleweed, og umiddelbart efter fik han sit nummer Nursery Rhyme på James Lavelle og DJ Shadow albummet UNKLE på Lavelle's MoWax pladeselskab.


















Da albummet UNKLE var færdig, havde Damon fået en kontrakt hos The Prodigy’s eget pladeselskab XL. Men han havde selv hele 200 numre, som han skulle sortere igennem gang på gang, for til sidst at have det kogt ned til et enkelt album, dette album blev til monster albummet The Hour Of Bewilderbeast i år 2000. Netop med dette album sparkede han navne som Leftfield, Richard Ashcroft og Death In Vegas langt ud af banen da årets Mercury Musik Pris skulle uddeles, hvilket må kaldes en debut af format.


Men hvis man spørger tilfældige, hvilket som helst sted i verden udenfor Manchester, er chancen for at de kender Badly Drawn Boy fantastisk små. Men det skyldes nok ikke musikken, som jeg har præsenteret mange for, og de fleste synes det er helt kanon. Men det skyldes simpelthen at han ikke ligefrem er typen der vil bruge sin tid på at reklamere for sig selv, han spiller ofte de små steder, hvor det er folk der kender hans musik der kommer, og så lader han selv folk sprede rygtet om hans musik og lidt specielle stil. Men det er hans stil, og derfor findes der ikke et band - der er kun ham. Han spiller på instrumenterne, mikser musikken og får kun lidt hjælp af dj’en Andy Votel på de område hvor Andy har betydeligt mere erfaring. Det gør at der visse steder i Damon’s musik kan findes små fejl, men det er måden han vil gøre det på, og han lære af sine fejl, i stedet for at betale andre for at gøre arbejdet for ham. Denne fremgangsmåde er dejlig forfriskende og så uglamourøs at man efter at have hørt Damon’s udfoldelser næsten kigger med hån på de såkaldte ”solo” kunstnere man hører i radioen.














Musikken er et helt kapitel for sig selv. Det er meget afslappet og rolig musik, som ikke tager sig selv for højtideligt. Det kommer bl.a. til udtryk i en sang der slutter med at musikken bliver druknet i vand, og fader ud på en ret morsom måde. Eller bare titlen på nummeret ”Pissing in the wind”, som faktisk kort fortalt er, at visse ting er dejligt i et stykke tid, men det rammer en lige i hovedet kort efter. For mig at se er Damon en hel poet på højde med Tom Waits og Tom Lehrer, om end han ikke er nær så samfundskritisk som de to. Men tvetydighed er en stor del af hans tekster, og det gør, at kan enten hygger/morer sig over dem, eller går lidt i dybden med dem og faktisk ser lidt ”mening” med hvad han synger. Desværre er det ikke en kunstner man ser eller hører specielt meget til på disse breddegrader. Men blandt mange engelske og amerikanske kendisser er han blevet et kult fænomen, og opleves ofte til disse rige og berømtes fester rundt om i verden.


















Men undertegnedes favorit album er helt sikkert The Hour of Bewilderbeast, som var hans debut. Det nyeste album, Have you fed the fish? (titlen kommer fra den sætning som Damon hørte mest i hans hjem) som udkom for ganske kort tid siden, er næsten på højde med det første album. Derfor er begge albums et klart lyt værd, og jeg vil æde min gamle sutsko, hvis han indenfor et år ikke har fået stor succes her i DK, det kan simpelthen ikke undgås. Der er dog et nærmest uofficielt album fra ham mellem de to førnævnte. Filmen About a Boy med Hugh (hooker-on-the-backseat) Grant, havde nemlig et soundtrack som udelukkende er lavet af Badly Drawn Boy. Men af fans er det ikke en officiel toer, idet den er lidt for kommerciel, og gør brug af både symfoniorkestre og er en smule for almindelig. Men denne cd er skam stadig et lyt værd, om end jeg personligt ikke synes, den har den samme charme som de to ”rigtige” albums.

Hour of the Bewilderbeast

Have you fed the fish

About a boy

Nåh ja, navnet Badly Drawn Boy kom efter Damon så en tegning af en dreng, som var, ja dårligt tegnet.


Torsdag d. 10 juli 2003 af: Rasmus Sindberg

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: