Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Legetøjets ydmyge slave


Kategori: Mellem mænd

Jeg husker tydeligt mine forældres halvvejs dødsrallen, da jeg som ganske lille forelskede mig i et LEGO rumskib i 500-600 kroner, godt de ikke skal betale mit legetøj mere…




For det er et simpelt faktum at legetøj til store drenge (læs mænd), er mange gange dyrere end det til børn. Mange mænd vil ikke vide af, at de elsker legetøj, og derfor lader de det skjule som nødvendige køb. Men seriøst piger, prøv lige at mærke til ham, når han har overtalt dig til at tv’et bare MÅ skiftes ud. Mens kvinder tænker 95% på prisen på dette nye tekniske monster, har mænd en noget anderledes indgangsvinkel til sagerne. Men vi mænd er lidt udspekulerede alligevel, så vi finder fremmedordbogen frem, og overdynger jer med tekniske udtryk. Ofte aner vi kan knap nok selv, hvad det betyder, men vi har enten hørt om det, eller så har naboen fået det. Derfor er det MEGET vigtigt for de fleste mænd at f.eks. et tv har 100 Hz, gerne en 28-32” skærm, en remote med cirka 500 knapper, 1000 siders tekst-tv hukommelse, udgange til alt muligt, vi alligevel ikke har i huset, plus en masse andet kram som bare ser og lyder forbandet godt.


Alt dette er næsten alle kvinder komplet ligeglade med. De vil have brugervenlighed, hvor mænd vil have så mange indstillingsmuligheder som det overhovedet er muligt. Dette resulterer i, at den langhårede del af et par slår ud med armene, og siger de bevingede ord, ”Jamen så køb det da, jeg er da ligeglad”. Der skal man så passe på, for det er ikke, hvad de mener. Direkte oversat siger de, ”Jamen så køb den, men lur mig om den kan give dig sex de næste 3 måneder?!”. Her er det så at den smarte mand bør tage modellen mindre end den han har kigget på. På denne måde får han et tv, der er ganske udmærket til hans behov, og han behøver ikke skulle finde de mere lyssky tv-kanaler for at få lettet trykket.

Men undertegnede, kan ikke sige sig fri af at være et legebarn endnu. Det eneste der gør, at jeg ikke har mere af alt dette, er en bankdame som ikke ligefrem mener at en touch-screen remote fra Marantz der kan styre ALT elektronik i huset, er ca. 4500 kroner værd. Men lidt har der dog sneget sig ind i huset, bl.a. kan der nævnes en Xbox (tidligere en PS2), digitalt kamera, surround anlæg, stort tv, dvd afspiller, speciale kabler for alt for mange penge, alt for mange cd’er, dvd-film, spil til Xbox osv. osv. Der er ingen livsnødvendig grund til at have alt dette, men man er jo simpelthen nødt til det. Hvad skal man ellers gøre når gutterne er på besøg, og der skal varmes op med en lille fodbold-turnering på Xbox’en inden landskampen eller Championship finalen skal ses på tv. Så er man bare nødt til at kunne se det på en god stor skærm, med sourround-sound og bassen på max. Det er en potensforlænger af kaliber vi snakker om. Det er jo fesen at invitere til bold og bajer med et lille skaldet tv der er 15 år gammelt, og monolyd. Nej der er intet der kan gøre en mand mere stolt, end at få at vide hans elektroniske vidunderbarn losser seriøs mås, og der laves fællesskål pga. det.

I den anden boldgade finder vi ting som micro fjernstyrede biler, metalholdere til plastikkort, div. minibar tilbehør, sjove ølspil, våben der kan skyde med alt fra elastikker til skumgummi raketter og meget meget andet. Der er ingen grund til disse afsindige impulskøb, som ofte er ved at tage livet af vore plastkort. Vi må bare have det, for vi er sgu bange for at blive FOR voksne.














Det er som narkotika, bare lige en lille ting mere, bare en lille bitte ting mere. I kan ligeså godt give op, lad os gøre det, og i vil få en meget mere medgørlig kæreste/mand. Vi beder jo ikke om den halve verden, vi vil bare lege med vennerne, og ofte gerne over en lille kop øl, og helst uden jer kvinder.

Mine ynglings legetøjssider er følgende:

Gadgets (DK)
Firebox (UK)

Billederne i artiklen er lånt fra Gadgets' hjemmeside


Tirsdag d. 1 juli 2003 af: Rasmus Sindberg

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: