Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Akvarier for enhver


Kategori: Blandede

Jeg har hele mit spæde liv drømt om at få et akvarium med lidt fisk i. Jeg ved ikke, hvorfor det lige var det, jeg drømte om. Jeg er vokset op med hunde, katte osv...




Jeg har hele mit spæde liv drømt om at få et akvarium med lidt fisk i. Jeg ved ikke, hvorfor det lige var det, jeg drømte om. Jeg er vokset op med hunde, katte, fugle, jordegern og alt muligt andet. Men fiskene fik jeg aldrig. Så flyttede jeg, den unge håbefulde mand, på kollegium, men der var der ikke plads til sådan en balje, og hele ideen om et akvarium faldt lidt ud i tågerne. Da jeg så flyttede til Vejle, og fik rigelig med plads, begyndte jeg at gå og tænke på det igen. Så efter en tur hos den lokale dyre-pusher, stod jeg nu med et 6 kantet akvarium med filter, varmelegeme og hele svineriet. Det var jo fint nok, en 5 dages tid efter at akvariet var sået til og havde kørt, kom der fisk i, og alt var i harmoni. Men der gik ikke længe inden alger røg ind på min liste over svorne fjender. Disse sataner gav mig kamp til stregen, og i flere tilfælde overvejede jeg at skylle hele skidtet ud, og så lade fisk være noget der kom i dåse, som man kunne putte majonaise på.


Men pludselig fandt jeg balancen mellem liter vand, antal fisk osv. Nu gik der så fiske hysteri i den, og jeg købte straks et 60 liters akvarium, og satte den op ved siden af, samme procedure. Og samme alge problemer, masser af vredes udbrud senere kørte den også bare. Men så flyttede jeg til Kolding, og her kom de to akvarier aldrig til at kører ordentligt. Nu havde jeg faktisk opgivet alt håb, og havde fortalt mine fisk at den stod på aflivning. Men i sidste øjeblik faldt jeg over et tilbud som ikke kunne afslås.

Pludselig stod jeg så med et 180 liters AkvaStabil, med lys armatur, og AkvaStabil bord alt i sort, tilhørende varmelegeme og spandpumpe. Nådada, men det måtte jo stilles op, og fyldes. Nu har jeg ti tommelfingre, så jeg satte ikke en vandslange på vandhanen, men brugte i stedet en ren vaskebalje til at fylde med. En 8 liters vaskebalje, som skal fylde et 180 liters akvarium. Regn den selv ud, så kan i se hvor meget nemmere det ville have været med en haveslange. Nå men den blev fyldt og der blev sat planter i, og diverse sten og trærødder. Nu er det så normalt, man siger, at vandet skal stå en 5-9 dage inden man putter fisk i. Dette skyldes at der skal være en del af de naturlige bakterier i vandet, inden fiskene kan gå deri. Disse bakterier kommer ved at fiskene, undskyld udtrykket, de skider, spiser, sviner med maden og skider lidt mere. Alt dette skal planterne optage og filteret skal lave en bakterie kultur inde i selve filteret. Men hvordan skal disse bakterier fremkomme, hvis der ingen fisk går deri? Så jeg ventede bare indtil at vandet fik den ønskede temperatur, i dette tilfælde 26 grader, og så smed jeg 8 zebrafisk deri.



De lignede en flok knægte på 18 år der har lånt fars Audi med 200 HK og lige har fundet frem til motorvejen. Den fik fuld hammer frem og tilbage, der skulle lige tjekkes og godkendes. De gik så der i fred hele natten, og næste morgen ca. 18 timer efter start, fik mine Kobber Panser Maller samme tur, og med samme resultat. Så nu måtte det briste eller bære, så resten af mine fisk fik nyt akvarium. Det ser ud til at fiskene er overordentligt godt tilfreds med deres nye hjem, og jeg har det meget bedre, end hvis jeg skulle til at lege bøddel over dem.


Jeg gik efter at få et akvarium op at stå som ikke skræmmer omgivelserne med masser af slanger og ledninger. Derfor er det heller ikke den aller billigste løsning, men jeg synes pengene var godt givet ud.

Men nok om mig, lad os se lidt på mulighederne. De fleste kan vel godt se det flotte og fredsfyldte i et pænt akvarium med en masse flotte fisk i. Men mange falder i fælden første gang de skal have akvarium. De finder et startsæt hos en dyrehandler, på en 50-60 liter hvor alt udstyret følger med. Dette kan ofte erhverves for en 500-700 kroner. Men ofte ender det med at sådan et akvarium har kostet en 2000 kroner efter et ½ år. Det er MEGET svære at få et harmonisk akvarium i sådan et lille akvarium, netop fordi der er så få liter vand deri. Skadelige bakterier og andet uønsket skidt får nemmere overtaget i det lille akvarium. Derfor kan jeg anbefale, at folk der starter, lægger ud med et på 100 liter og opad. Det perfekte akvarium for begyndere er et 128 liters, gerne af mærket AkvaStabil, som ofte kan anskaffes brugt med alt udstyr til et stykke under 1000 kroner.

Udstyret er en hel videnskab, og ofte bliver nybegyndere inden for denne hobby ”snydt” hos dyrehandlen. Enten får de noget der er for stort og voldsomt, og betaler det hvide ud af øjnene for det. Ellers ser dyrehandleren sit snit til at komme af med den sidste pumpe af et udgået mærke som er yderst fejlbehæftet. Der taler jeg så af erfaring. Derfor kan jeg ikke anbefale nok at man kigger forbi sider som f.eks. www.AquaForum.dk eller www.AkvarieSiden.dk og læser lidt om udstyr, og evt. stiller nogle spørgsmål i deres udmærkede fora. For det er en jungle derude. Men hellere bruge et par dage på at snakke med de kloge, og så få købt det helt rigtige udstyr.

Hvad fisk og planter angår, er der ingen retningslinier som sådan. Det er selvfølgelig klart, at man ikke skal lægge ud med de aller mest besværlige fisk, bare fordi de er flotte. Det bliver en dyr og nerveopslidende affære for både dig og især dine fisk. Derfor kan jeg anbefale at man ligger ud med fisk som bl.a.: Neon, Platy, Zebrafisk, Guppyer og Maller. Indenfor disse arter er der hundredvis af fisk at vælge imellem, og man kan være sikker på at finde noget der falder i ens smag. Senere hen kan man kigge på Guramier, Kampfisk, Cichlider og andet der kan være lidt mere besværligt. Planter derimod er det næsten umuligt at danne sig et overblik over som nybegynder, bare spørg til de nemmere planter, og køb gerne rigeligt, idet de fleste fisk elsker at kunne skjule sig lidt. Desuden har planter den egenskab, at de hjælper med at ilte vandet og forebygge mod alger. Et godt råd, brug altid god tid på at kigge på fisk og planter i den pågældende dyrehandel. Hvis de ser syge ud, eller opfører sig underligt, så gå udenom dem. Renlighed og ingen døde fisk i akvarierne, betyder ofte at det er sunde og raske fisk, der sælges det pågældende sted.

Ellers er der ikke så meget andet at gøre end at begynde at læse lidt om det, og evt. kontakte lokale akvarieklubber. De er altid villige til at give gode råd og fif, ofte kan man endda købe fisk og brugt udstyr hos medlemmerne til langt under de priser der er hos dyrehandlerne.

En helt anden mulighed er saltvands akvarier, men disse starter ofte ved 250 liter og går så op til langt over 1000 liter. Men udstyret til den slags akvarier er meget dyrere end til alm. akvarier og kræver ofte mere indblik i hele denne undersøiske verden.

Hvis du allerede har akvarium, og går og tænker på at få et større et, følger hermed en liste over hvad jeg har, det kan evt. bruges som inspiration til dit første eller næste akvarium køb.

- AkvaStabil EffectLine 180 liters akvarium i sort
- AkvaStabil EffectLine dobbelt lys armatur i sort
- AkvaStabil underskab i sort
- FLUVAL spandpumpe model 204
- Jäger 150 varmelegeme
- + et utal af rødder, sten, planter og andet der giver fylde i akvariet.


Mandag d. 23 juni 2003 af: Rasmus Sindberg

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: