Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Anmeldelse: Bruce Almighty


Kategori: Kultur og sport

Jim Carrey er tilbage i rollen som verdens gummiansigt nummer et. Hvad ville du gøre, hvis du var gud, ja det er spørgsmålet, men kan Bruce Almighty give os svaret?




Når selveste Jim Carrey får lov til at være Gud, kan det ikke andet end gå galt. Gummiansigtet er tilbage i fin form, sammen med Tom Shadyac, selv samme instruktør, som for alvor satte gang i Carreys karriere med filmen Pet Detective. (1994) Det er lidt lige som det var med Dirch Passer, lige meget hvordan du vender og drejer Jim Carreys mange roller, om det er som Wiploc i Earth girls are easy, Ace Ventura i Pet detective, eller Stanley Ipkiss i The Mask, så er og bliver det Jim Carrey, og det er det, folk vil have. Hvad mon Jim bliver udsat for denne gang?



Ganske vist er der to undtagelser. The Truman Show, (1998) og Man on the moon, (1999) hvor han fik bevist, at han kan, og vil meget mere, men Bruce Almighty hører uden tvivl til den første kategori af film. Og hvad bliver Jim så udsat for denne gang? Han får chancen for at overtage Guds job mens han, i skikkelse af Morgan Freeman, tager en lille ferie.



Det spørgsmål har vi vist alle sammen fået, eller stillet, for sjov. Hvad ville du gøre, hvis du var Gud? Bruce Nolan (Jim Carrey) bruger udelukkende magten til at tilfredsstille sit enorme ego, og skubber derved kæresten Grace (Jennifer Aniston) mere og mere fra sig. Da jobbet som Gud samtidigt bliver mere og mere krævende, går det galt og vupti, filmens morale har sejret over komikken. For Gud ved hvilken gang, skal vi have at vide, hvor meget det kan betale sig at give i stedet for at få, at Gud hjælper dem som hjælper sig selv, at alting sker på grund af en større sammenhæng, og cliché listen bliver udmattende ved og ved.



Morgan Freeman er som altid den solide klippe, der er i besiddelse af en enorm indre ro, og Jennifer Aniston formår faktisk at ryste Rachel Green af sig, som ellers har været hendes alias, lige siden første gang vi så hende i komedieserien venner. Bruce Almighty er fyldt med sjove scener, men som en samlet historie er den tynd og ligegyldig.

Bo Dalum /Filmnet





Mandag d. 30 juni 2003 af: Filmnet.dk

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: