Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Anmeldelse: Master Of Disguise


Kategori: Kultur og sport

Dana Carvey er efter mange års fravær tilbage på det store lærrede - og sikken skæbne ... Master of Disguise er filmen, som får dig til at tvivle på at komedier bare er for sjov, for der er ikke mange grin i denne!




Denne film er af typen, hvor historien pr. definition er noget hø, og det egentlige spørgsmål er, hvorvidt den er morsom – og det må så blive et ”Nej”. Magen til pinligt hø skal man lede længe efter. Før jeg finder noget morsomt skal der mere til end gentagelser, fjollede accenter og personer der beskriver hvad de foretager sig, samtidig med at de foretager sig netop dette, garneret med spredte pruttelyde. Er du et af de mennesker der finder Adam Sandler (der faktisk også er executive producer på Master of Disguise) hysterisk morsom vil dette være filmen for dig, personligt vil jeg hellere den halvanden times tid filmen tager på at ligge i solen eller, om vejret det sådan vil, i regnen.



Master of Disguise udgør Perry A. Blakes instruktørdebut og hvilken debut; når man står med et umorsomt manuskript til en komedie (og jeg kan kun gisne om, at dette netop har været tilfældet i Blakes tilfælde), er det formentlig en bedre idé at lade det ligge. Perry Blake er imidlertid ikke uden skyld, for gag efter gag for lov til at stå tilstrækkelig længe og uden kommentar fra de medvirkende til at støvet omgiver alle, og den sagte hosten fra salen er resultatet. Noget burde have været gjort i klipperummet og i instruktionen af skuespillerne.



Dana Carvey er dygtig til at efterligne folk og lave fjollede stemmer. Det hjælper bare ikke rigtig noget, når vittighederne er flade som fadøl fra Albani og timing en by i Rusland. Med- (eller mod-) spillerne får lov at stå og vente mens Carvey fjoller rundt, men han er mildest talt ingen Jim Carrey. Carvey huskes formentlig bedst for sin rolle som Garth i Waynes’ World, en rolle som var sød og en komedie som, uden at være eminent, var lysår bedre end Master of Disguise. Carvey ville have været bedre tjent med en rolle i den alt andet end geniale Austin Powers: Goldmember, for selv om han fungerer udmærket som komiker, kunne intet andet end et mirakel redde denne pinlige portion pladder. Jennifer Esposito kender vi fra Spin City, hvor hun spillede den lækre sekretær Stacey, og hun bidrager da også med lidt godt for øjnene, men i denne forestilling får hun aldrig mulighed for at udvise sit ellers fortrinelige skuepilstalent – Synd og skam!



Farverne er fantasifulde og scenografien ligeså, og filmen vil da nok også være marginalt sjovere for børn som den også delvis er lavet for, men jeg kan bare ikke finde nogen gode årsager til at anbefale denne film for nogen. Hist og her er der referencer til andre film og fiktive personer, såsom præsident Bush og en næsten morsom reference til Dødens Gab, og filmen er da også ganske... kort, og den får helt sikkert tiden til at forekomme længere, så anbefalingen må vel gå på, at hvis du ønsker at strække dit liv lidt længere, er dette filmen for dig. Jeg er ked af det, men det var det bedste jeg kunne finde på.
Master of Disguise får én stjerne, fordi... noget skal den have.



Anders Bøgh /Filmnet.dk


Torsdag d. 19 juni 2003 af: Filmnet.dk

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: