Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Par evaluering kan udvikle parforholdet


Kategori: Mellem mænd

En gang i mellem er det vigtigt at stoppe op og se på, hvad har jeg af behov og hvad har vores forhold af bohov. Hvis jeg ikke får opfyldt mine egne bohov, hvordan skal jeg så kunne opfylde andres?




Hvornår har du sidst, taget din partner ud af det fællesskab som et parforhold og en familie består af? Det at få sat parentes omkring parforholdet og få kikket på, ”hvad har vi sammen?”, og ”hvad har vi, ikke sammen?” Et servicetjek på samme måde som bilen og computeren får det. Et møde mellem to voksne i en frizone, uden dom, skyld, bebrejdelser og beklagelser. Uden at sætte det praktiske og økonomiske på dagsordnen og uden de eventuelle børn, for hvis fokus ofte får opmærksomheden.


En dagsorden hvor kun parforholdet og det der binder det sammen, uden det ovenstående. En dagsorden hvor de 3 elementer et forhold består af, du og jeg og det os, som vi er. Det at sammen beskue forholdet, ud fra, hvad er behovet? Hvad er dit behov og hvad er mit behov, og sidst hvad har vi af fælles behov, når vi er sammen.

Mange af os er opdraget til, ikke at være egoistiske og har derfor blinde pletter på, ”hvad er det, jeg har brug for”, ”hvad kunne jeg godt tænke mig”. Hvilket vil sige, at vi kender ikke vores sande behov. Tilbage står vi ofte tilbage med, ”det jeg ikke ønsker”, ”det der generer mig”, en irritation på det jeg ser, uden for mig selv og alt for ofte er det partneren, der bliver genstand for irritationen.

Men det er en falsk opfattelse udækkede bygget på behov, for når jeg ikke må tænke på mig selv, gør det mig nervøs, når du gør noget for dig eller beder om det. For når du gør det, minder det mig ubevidst om mine udækkede behov og de svigt det gav. Mærker jeg mine gamle svigt, så er det nemt, at blive irriteret på det sker i nuet, og ligner noget der svigter og er egoistisk, efter det jeg har lært. En spiral sættes i gang, med angsten for at blive svigtet og irritation på sin partner, fremmer forsvaret og undgåelsen for at mærke sårbarheden. Som Alice i Eventyrlandet, siger ”Alle tænker kun på sig selv, ingen tænker på mig”!

Men jo bedre vi er til at tage vare på vores behov og bede om det vi ønsker, jo nemmere kan vi forholde os til andres behov. Hvis vi eksempelvis begrænsede vores behov til sult alene, og gik og var lidt småsultne hele tiden, så var vi meget optaget af, hvordan vi kunne stille sulten, og var der andre der var sultne, ja så var det jo også deres problem. I et parforhold vil det betyde, at behovet for sult, i et hvis omfang, skal dækkes af ens partner. Så når jeg ikke fortæller min partner, at jeg er sulten, fordi jeg prøver at glemme det, eller har glemt det. Så ville jeg nemt blive irriteret, hvis der skete andet end mit behov blev dækket, og da jeg ikke længere er bevist om min egen sult, ja så kunne min irritation gå på at min partner, som brugte for meget tid på at sove, uden forståelse for at søvn er et godt værn mod sult.

Det er som om vi har et indre barometer, kald det trivsel barometer, og kommer det under et hvis stadie, ja så er der ikke plads eller tid til at kunne give, kun ønsket om at få og irritation på alt hvad der sker omkring os. Jeg får lyst til at sige, at under den kritiske streg på barometeret er det dyret i os, der kommer frem. For at kommer over stegen, kræver det kærlighed og forståelse og empati, som medfører, at vi bliver menneskelige og kærlige væsner. Så ønsker vi kamp om territoriet, skal vi blot dyste på fejl og mangler hos det ”dyr”, vi nu engang gnubber os op af. Tør vi derimod kikke på vores sande behov, vores ”glemte” behov, ønsker for vores partners tilstedeværelse i krop, følsomhed og forståelse. Det at turde, at gå ind i den sårbarhed, det indebære at stoppe ”spillet” og ikke længere være i kamp, om at være den, der har eneret på hvordan det burde og skal være og den der kan se og påpege fejlene i medspilleren.

Hvis vi derimod ønsker at kommer op over kampstregen, kræver det at træde ud i den frizone, som det er at stoppe op, og se på vanernes magt, de negative forventninger og hvad sker og hvad ikke sker. Denne frizone, er der hvor forsvaret og kampen stilles til side, spillet om hvem der har skylden og hvem har ret og hvem søger fred og ro. Her er der mange måder at få kikket på forholdet, og hvilket roller spiller vi over for hinanden.

Et spil kan være det, at kvinden spiller den, der ved hvad der skal gøres og sætter dagsordnen og manden der ignorer hende og ikke lever op til det ønskede fra hendes side. Eller kvinden der beder om opmærksomhed og kærlige erkendelser og manden der har travlt med arbejde eller handymand opgaver. Eller manden der tryner om orden og struktur og kvinden der forsøger og prøver at leve op til de høje standarter og forsøger at få børnene til at være rolige, så far ikke bliver vred.

Spillene kan være mangfoldige, og det at få sad ord på, er en god måde at få opmærksomhed på og eliminere disse spil på.

Et andet er at få sat ord på, hvem der gør hvad. Hvis det er kvinden der laver mad, så lad ham overtage det for en tid, eller et par faste dage om ugen. Byt roller og i stedet for at irettesætte, så få grinet af det. Lad humoren få sin plads i hvor fastlåste vi kan få gjort os. Få sat en vanebrydning i gang, måske en gang om ugen, hvor den ene partner kommer med noget nyt og anderledes. Den anden partner må ikke sige fra, eller tale ned om forslaget, kun følge med. Det kunne være et spil der skulle spilles, en leg, en tur til et fremmet sted, en restaurant eller et sted i naturen.

Få afsat børnene lidt oftere, inden bedsteforældrene helt glemmer, at de også har en rolle at spille for deres børnebørn. Lav en drejebog om det der gjorde jer glade, levende og kærlige i jeres fælles fortid, og få taget ansvar for at gøre noget af dette igen. Tilføj nye forslag, ønsker og behov, der kunne overaske og give liv til nuet. Tilføj til drejebogen, hvad I hver især kunne tænke jer at fortage alene, optagelse af gamle venskaber, gamle interesser og hobbyer. Kontakt udadtil giver ny næring i forholdet.

Lær at få kikket på konflikterne, stop op og gå baglæns når konflikterne hopper af og bliver til kampe. Se hvilke følelser der kommer i klemme og hvad sætter følelserne i kog. Listen kan gøre lang og kreativiteten får ingen ende, når først man bliver grebet af, at der kan ske forandring i positiv retning.

En let konfliktløsnings model er XYZ
X = (det jeg modtager) når du siger det…..Y = (hvad det gør ved mig), føler jeg du taler ned til mig… Z =(ønsket ) jeg ville ønske du i stedet, kunne sige…


Onsdag d. 11 juni 2003 af: Mads Vang Christensen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: