Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Anmeldelse: Cradle 2 The Grave


Kategori: Kultur og sport

Da et stort diamantkup kikser for gentlemantyven Tony Fait og hans bande, bliver det startskuddet til en vanvittig kamp mod politiet, en flok gangstere, kinesiske superskurke og en taiwanesisk kungfu-agent.




Lad det være sagt med det samme - der bliver ikke skrevet filmhistorie med "Cradle 2 The Grave". Der er intet nyt under solen, men til gengæld leverer filmen den vare, der lægges op til, nemlig en fuldfed omgang flyveskaller med tilhørende megaeksplosioner. Man behøver ikke tage hjernen med ind i biografsalen - den vil kun være i vejen.


Historien er nemlig uendeligt banal og fjollet, men det er tydeligt, at alle medvirkende har råhygget sig under optagelserne, og det smitter af på det færdige resultat. Hovedpersonen Tony Faits bande er som Olsen Banden på coke, mens Jet Li får uddelt præcis de cirkelspark, der skal til for at gøre filmen underholdende. Det er denne intense energi, der trækker "Cradle 2 The Grave" op over den gennemsnitlige karakter.


Filmen er instrueret af Andrzej Bartkowiak, der kun har filmene "Romeo Must Die" og "Exit Wounds" bag sig, men han er til gengæld en anerkendt filmfotograf, hvilket dog ikke har smittet af på filmen. Den er ganske enkelt en hybrid mellem hans første film, og kunne man lide dem, går "Cradle 2 The Grave" med garanti også rent ind. Det er stjernehamrende bundsolid actionunderholdning med raketsmæk for skillingerne. Producenten er Joel Silver, der står bag alle actionbrag af betydning i nyere tid såsom Matrix, Dødbringende Våben og Die Hard. Han er altid garant for en halv gange større eksplosioner og veldrejede babes.


Hovedrollen spilles af rapperen DMX, og han skal nok ikke sætte næsen op efter en oscarnominering for sin præstation. Selvom filmen er i den lette genre, havde den vel nok fortjent en skarpere mand i pole position. Jet Li udfylder sin rolle præcis, som han skal. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor han gider spilde sin tid og talent med amerikansk metervare, når han ved tidligere lejligheder - fx for nylig i Hero - har bevist, at han er en fremragende karakterskuespiller. Tom Arnold er lige så irriterende, som man mistænker ham for at være i virkeligheden, men efterhånden som filmen skrider frem, lærer man at leve hans eklatante overspil.

Filmen er en sjældenhed inden for sin genre, fordi den tager sig selv så befriende uhøjtideligt. Et godt bevis er slutningssekvensen, der udgør filmens humoristiske højdepunkt. Her begynder den at reflektere over sig selv som film, og dialogen er lige så sprudlende som den lignende afslutningssekvens i Exit Wounds.

Jeg vil bestemt ikke anbefale filmen til alle, men det publikum, der kan lide filmen, finder den også uden min hjælp.




Onsdag d. 11 juni 2003 af: Filmnet.dk

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: