Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Forskruet 12 årig knægt


Kategori: Grineren

Koen har fire ben, et i hvert hjørne. De hedder koben og kan også bruges til at trække søm op med. Koen spiser ikke ret meget, men når den spiser, gør den det til gengæld....




Jeg stødte på denne "stil" i dag, og synes næsten den skal foreviges her på BOSSMAN. Man kan næsten kun have ondt af den unge mands forældre, eller måske knægten selv... For et eller andet sted er der gået noget HELT galt.


Det er altså om koen. Koen er et husdyr, men den kommer også uden for huset, og den lever navnlig på landet. Den kommer også ind til byen, men det et kun, når den skal slagtes, men det er ikke noget, den selv bestemmer. Den går ude hele året, ja, undtagen den tid den står inde i stalden. Koen har syv sider, den øverste side, den nederste side, den forreste side, den bagerste side, den ene side, den anden side og den inderste side.


På den forreste side sidder hovedet, og det har den for, at hornene kan have noget at sidde fast på. Hornene er kun til pynt, de kan ikke bevæge sig, men det kan ørerne. De sidder også på hovedet, lige ved siden af hornene.


Foran på koens hoved sidder to koøjne, og munden kaldes en mule, det er nok fordi, den siger ?muh?. På den bagerste side sidder halen. Den bruger den til at jage fluer væk med. Så de ikke falder ned i mælken og drukner.


På den øverste side, på den ene side og på den anden side er der kun hår, - de kaldes kohår og de er altid samme farve som koen.


Den nederste side af koen er den vigtigste. For der hænger mælken, og når malkepigen lukker op for hanerne, løber mælken ud. Når det tordner, bliver mælken sur, men hvorfor ved jeg ikke, det har jeg ikke lært endnu.


Koen har fire ben, et i hvert hjørne. De hedder koben og kan også bruges til at trække søm op med. Koen spiser ikke ret meget, men når den spiser, gør den det til gengæld to gange. De fede køer laver tykmælk, og når den får kærnefoder, laver den kærnemælk. Når den har dårlig mave, laver den ost, i osten er der huller, men hvordan den laver hullerne, ved jeg altså ikke.


Når koen bliver gammel og dør, slagter man den og sælger den til høje priser, men hvordan man gør det, har jeg ikke lært endnu.


Om den indvendige side af koen ved jeg kun, at der bliver mælken lavet. Nogle køer har en klokke om halsen, på den ser de, når mælken er færdig.


Koen har en god lugtesans, man kan lugte den langt væk, det er det, der giver den friske luft på landet.


Koens hvalpe hedder kalve, hvis det er piger, hedder de kvier. Kalvens far hedder okse, og det gør koens mand også. Oksen laver ikke mælk og er derfor ikke et pattedyr.


Den almindeligste kosygdom hedder kolera, hvis det er en hunko, som har det, hedder det kolerine. Manden der fanger køerne, hedder kofanger. Der er også en kofanger på en bil, men det er en anden slags.


Når der er mere end otte køer sammen, kaldes det en koloni. Nogle køer graver sig ned i jorden, de kaldes gravkøer, og de lever mest i byerne. Der er også noget, der hedder billardkøer, biografkøer og lyntogskøer, men det er en anden slags, og de køer, jeg holder mest af, det er de rigtige og de lever her ude på landet.



Tirsdag d. 10 juni 2003 af: Rasmus Sindberg

Del denne historie på facebook

Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: