Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

ENZO!


Kategori: Gadgets

Med legendariske modeller som F40 og F50 har Ferrari gennem tiden hørt til superbilernes elite, og med Enzo Ferrari har den italienske bilfabrik endnu engang formået at betage en hel bilverden.




Formel 1 til gaden

Det første der springer i øjnene, er et design, der ligger langt fra tidligere tiders design. Ingeniørerne har tydeligvis ladet sig inspirere af motorsportens fornemste klasse Formel 1. Især fronten har paralleller til Schumachers racer, og bunden er helt flad og lukket for at sikre optimal luftgennemstrømning. Hele karosseriet og chassiet er i kulfiber. Under hjelmen banker en 12 cylindret 6,2 liters V-motor, på 660HK. Motoren har et drejningsmoment på 675NM ved 5500 o/min.

     

Enzos bremsesystem er specielt udviklet af italienske Brembo. Det specielle ved bremsesystemet er, at skiverne er helt i kulfiber, og kan derfor holde i bilens hele levetid. Dækmonteringen er også speciel, idet Bridgestone har udviklet nogle specielle "sutter" til lejligheden.
Kravler man indenfor vil man som fører hurtigt kunne finde sig til rette. Kabinen er ikke overdådig luksuriøs som i Bugatti Veyron, men istedet en effektiv arbejdsplads, hvorfra føreren vil få mest muligt ud af Enzos evner. Dette sker bl.a. andet ved hjælp af et gearskiftesystem kaldet Selespeed. Systemet kendes allerede fra Ferrari 360Modena og 575M. Ved hjælp af "ører" bag rattet skifter føreren gear.

     

Ingen tvivl om at Enzo er en hurtig sag. Hvis du tør, kan Enzo rende over 350 km/t, og de første 100 km/t nås på 3,6 sek. Den har allerede også vist sig ekstrem hurtig på Ferraris testbane Fiorano. Hvad skal den så koste? 16 millioner på danske plader, men de der kom til Danmark er allerede solgt. Men måske om et par år som brugt...?



Tirsdag d. 3 juni 2003 af: Jens-Christian Hall

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: