Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Anmeldelse: Phone Booth


Kategori: Kultur og sport

Da Stu træder ind i telefonboksen for at ringe til elskerinden, ringer telefonen. Han løfter røret. Han får at vide, at hvis han afbryder forbindelsen eller forlader boksen bliver han skudt...




Handling:
Stu Shepard (Colin Farrel) er en lille fisk i det store PR-game. Han lever af at sælge nye stjerner og mere eller mindre brugbare historier og skandaler til medierne. Han er en charlatan og fidusmager; nok er han en lille fisk men han forstår så sandelig at boltre sig i vandet. Da han - vanen tro - træder ind i den sædvanlige telefonboks for at ringe til elskerinden er der en, der kommer ham i forkøbet og ringer til ham. En mand meddeler ham, at han har ham på kornet, og at hvis Stu afbryder forbindelsen eller forlader boksen bliver han skudt...


Anmeldelse
Setup'et for Phone Booth er såre simpelt, men med stor snilde har Joel Schumacher drejet en intens og fascinerende thriller. Filmen foregår mere eller mindre i real-time, og i hænderne på en mindre kompetent instruktør kunne den da sagtens være faldet igennem på grund af den begrænsede udfoldelsesplads - en telefonboks efterlader immervæk ikke noget stort spillerum, men i de hæsblæsende 82 minutter filmen varer, kommer den både til at fremstå på én og samme tid klaustrofobisk, agorofobisk, eller snarere som det eneste fristed fra verden, fristed og skærsild. I dette spændingsfelt udspiller handlingen sig under mediernes og de mange turisters morbide bevågenhed.

Joel Schumacher er ikke den mest stabile instruktør; hans produktion tæller, fra den bedre ende, A Time to Kill og 8MM til de rædselsfulde Batman Forever og (yuk) Batman & Robin. I Phone Booth har han imidlertid begået et lille mesterstykke, en stramt konstrueret historie som både hvad angår kameraarbejde og redigering er original og velfortalt; bekendte af tv-serien '24' (24 Timer) vil genkende brugen af split screen, og bygningerne omkring telefonboksen beskues med håndholdt og let grumset kvalitet, hvilket giver dem et mørkt og truende ansigt; den omkringliggende by bringes til live, øjnene synes at gennemtrænge hovedpersonens håbløse forsøg på at bevare sin facade, sin arrogante selviscenesættelse, sin cool...


Netop denne langsomme krakeleren foran verdens øjne spilles til perfektion af Colin Farrel. Stu's selvtilfredshed og provokerende manipulation skinner igennem fra første øjeblik, og man sidder i sit stille sind og ønsker ham alverdens ulykker - og det er da netop også hvad han kommer til at opleve. Med fin fornemmelse for personen Stu og hans gradvise forståelse for sin situation og sit væsen, formår Farrel stille og roligt at vende vores sympati, hvilket ikke er nogen lille præstation på de lidt over 80 minutter filmen varer. Sutherland formår, ganske uden kameraeksponering, at skabe en ubehagelig og hævnende person, hvis motiver til det sidste forbliver uklare; en hævnende engel med ikke helt usympatiske idéer om, hvordan man burde opføre sig. Man kan tillige nævne Forest Whitaker der aldrig er dårlig, men filmen står og falder i sammenspillet mellem Stu og Stemmen - det er dér, der er noget på spil!


Film af denne type, ikke at der er mange, er traditionelt ganske korte; Speed er én, High Noon en helt anden og så er der Nick of Time som fra tid til anden sendes på én af de reklamefinansierede kanaler, sidstnævnte er nok det nærmeste man kommer, den har en næsten identisk spilletid; den ene protagonist som er fanget i en fælde og som væltes fra den ene ubehagelige og umulige situation til den næste, i real-time vel og mærke; men det påpeger måske også én af filmens enkelt mangler - Stu har ikke en deadline at forholde sig til og filmens klimaks forekommer dermed også en anelse uforudset og pludseligt. Der er ikke meget andet at udsætte, filmen er gennemført spændende, nok en anelse for lille til at opnå klassikerstatus, men det er længe siden jeg har siddet så langt ude på biografsædet. God gedigen spænding, hvad kan man ønske sig mere?

Nogen vil eventuelt spørge sig selv, om 82 minutter ikke er for kort at betale billetprisen for; mit svar er: Tværtimod! Det er rart i en tid hvor film notorisk skal vare i underkanten af de to timer, at nogen tør producere en film med fokus på kvalitet frem for kvantitet - Let's face it, underholdningsfilm i dag er ofte for lange. De kan være nok så gode, men umotiverede dødvandsperioder midt i filmen (se for eksempel The Recruit) kan godt tage lidt af fornøjelsen ud af en ellers spændende film. En film bør tilsyneladende vare små to timer, og derfor bliver redigeringen ikke altid så skarp og hård som den burde være; på den anden side vil vi jo også gerne ha' noget for pengene, så det er ikke uforståeligt...

Jeg har givet filmen fire stjerner ud af fem mulige.


Fredag d. 30 maj 2003 af: Filmnet.dk

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: