Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Floorball, ishockey uden is


Kategori: Kultur og sport

Du kender uden tvivl kuglen, der spilles med, men kender du spillet? I denne artikel ser vi på, hvad det er for en herlig sport, som er i en rivende udvikling her i landet.




I dag starter verdensmesterskaberne for kvinder i floorball, men hvad er floorball egentlig? For selvom sporten dyrkes på mere end 80% af landets folkeskoler, er det kun de færreste der ved hvad det er. Sporten har i de seneste fem år, været en af de hurtigst voksende sportsgrene herhjemme, men alligevel er sporten langt fra den succes, det har i vores nordiske nabolande. Floorball er det internationale navn, for den hockey man spiller i folkeskolen, også kendt som ”innebandy” i Sverige. Sagt med andre ord er floorball ishockey, bare uden is.


Floorball spilles i en idrætshal og på en banestørrelse med en håndboldbane. Der er fem markspillere på banen ad gangen, og en siddende målmand, der bruger sine hænder til at holde bolden fra netmaskerne. Der spilles med flyvende udskiftninger, hvilket giver få spilstop. Generelt er reglerne bygget til det mere tekniske spil, så de hårde tacklinger man ser i ishockey er sjældent tilfældet i floorball. Rundt om banen er der en 50 cm høj bande, der er runde i hjørnerne som i ishockey. Floorball bliver nogle gange sammenlignet med det der hedder hockey, der ofte spilles udendørs og med flere regler. Floorball er en lynhurtig sport, hvor sammenspil, teknik og kondition er en væsentlig faktor, hvilket samtidig gør floorball yderst seer venligt for publikum. I Sverige har de største klubber ligeså mange tilskuere, som nogle af fodboldholdene i superligaen. Ved VM i 1996 var der næsten 16.000 tilskuere til finalen i Globen, hvilket fortæller en del om sportens popularitet i dets hjemland.

I Danmark har sporten været i fuld fremgang, og siden det første danmarksmesterskab blev afholdt i 1992, har floorball udviklet sig meget. I dag findes der to regioner, der er fordelt i øst og vest ved Storebælt. På Sjælland har sporten haft stor succes, så der er hele fire niveauer, fordelt over seks divisioner. I resten af landet, har floorball haft sværere ved at slå sig fast, for selvom det er to hold fra Frederikshavn, der har vundet Danmarksturneringen de sidste to sæsoner, er der kun 4 divisioner for Jylland og Fyn. Dansk Floorball Union (DaFU) har fået stablet en god landsdækkende turnering på benene, hvor både junior såvel som damer har deres egen turnering. I modsat til Sverige, hvor det kun er en fjerdedel der er seniorspillere, har vi i Danmark kun en fjerdel der er juniorspillere. Dette er noget netop noget Floorball Unionen arbejder hårdt på. For med det antal seniorspiller vi har i dag, ville der være omkring 10.000 floorballspillere i Danmark, hvis det var som i Sverige med juniorspillere. I dag er der floorballklubber, mere eller mindre over hele landet, men selvom floorball har haft stor succes igennem de senere år, er sporten stadig på et stadie hvor den kan udvikles meget.

På verdensplan bliver flere og flere lande medlem af International Floorball Federation (IFF), og hvor før Sverige og Finland dominerede med storsejre i deres kampe, kan de mindre nationer så småt være med. Sidste år blev det fjerde VM for herrer afviklet, hvor der var hele 24 nationer tilmeldt, fordelt over en A-og B-Division. Her fik Danmark en fornem sjetteplads i A-Divisionen, mens kvindesiden skal kæmpe om oprykning fra B-Divisionen, hvilket forhåbentlig sker ved VM i Schweiz i den næste uges tid. Hvad fremtiden bringer floorball kan ikke være andet end succes, for selvom det er en ung og anderledes sport, har den alt det som en sportsgren skal have. IFF arbejder hårdt i disse stunder, på at få floorball på det olympiske program.

Floorball er en nem sport at dyrke, det eneste der kræves er indendørs tøj og sko, så har de forskellige klubber stave man kan låne i første omgang. Det er en suveræn sjov sport, der samtidig giver god kondition og et godt fællesskab. De fleste der først har fået smag for sporten, giver den ikke op så let, så hvis man havde smag for sporten i folkeskolen, gælder det bare om at komme ud til en af de danske klubber. Mere information kan findes på Dansk Floorball Unions hjemmeside www.floorball.dk, den er et besøg værd, som sporten i helhed er.


Søndag d. 18 maj 2003 af: Tobias Wellendorf

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: