Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Anmeldelse: The Recruit


Kategori: Kultur og sport

”Intet er hvad det ser ud til.” Det er rådet den unge programmør Roger Clayton (Colin Farrel) får, da han kontaktes af en CIA-rekrutør Walter Burke (Al Pacino).




Handling
”Intet er hvad det ser ud til.” Det er rådet den unge programmør Roger Clayton (Colin Farrel) får, da han kontaktes af en CIA-rekrutør Walter Burke, i skikkelse af Al Pacino. Clayton har benyttet en stor del af sin voksne tilværelse på at finde ud af, hvad der er blevet af hans fader som forsvandt i Sydamerika i 1990. Chancen for at kunne få vished om faderens skæbne i CIA er for stor en fristelse og den hårde træning begynder; men det bliver hurtigt klart at ingen spiller med åbne kort...

Anmeldelse
The Recruit har ingredienserne til en god og solid omgang spænding: Fabelagtige Pacino der denne gang spiller en garvet CIA-mand, Colin Farrel er den unge og meget populære skuespiller som gjorde en god figur i den i øvrigt middelmådige Daredevil, Minority Report og som atter er biografaktuel med thrilleren Phone Booth som får premiere én af de kommende uger og naturligvis vil blive anmeldt her på siden. Mere ukendt er Bridget Moynahan som kunne opleves som bidsk bartender i den romantiske teenagefilm Coyote Ugly, og hun gør det faktisk rigtig udmærket. Skuespillerne er i orden og produktionen ligeså, men filmen fungerer bare ikke rigtig. På trods af, eller måske snarere på GRUND af filmens stadige leg med vores forventninger, ender vi med en professionelt indpakket gang paranoia som ikke holder vand; plottet bliver så fortænkt at det aldrig rigtig kommer sig, og når man så samtidig tager højde for at filmen har en rigtig stillestående periode midtvejs, bliver konklusionen at den ikke rigtig er pengene værd.


Instruktøren er Roger Donaldson som har instrueret så forskellige film som Thirteen Days og Cocktail. Han har også stået ved roret på så tvivlsomme film som Species og Dante's Peak. Det er derfor ikke uforståeligt hvordan filmen har været for stor en mundfuld, for det er en nådesløs genre; thrillere skal komponeres stramt, skrives kompetent og aldrig indeholde for mange historier.

Skuespillerpræstationerne kan der ikke siges noget ondt om; Pacino spiller en mere afdæmpet rolle end den sædvanlige New York-strømer, med en tyk, midtvestlig drævende accent. Han formidler perfekt rollen som gammel og garvet agent, som har set mere end godt er. Colin Farrel agerer dejlig anarkistisk i en rolle som er bedragerisk overfladisk; der er vitterlig ikke meget at komme efter, men Farrel viser sin klasse ved at få det bedste ud af den. Som tidligere er Bridget Moynahan rasende dejlig i en ellers også ganske ubemærkelsesværdig rolle.

Fotografering og klipning er sædvanlig godt Hollywood-håndværk, med hyppig brug af skæv billedudsnit og vinkler til at fremme den snigende paranoia, musikken er overvejende underlægning med samme formål og ganske karakteristisk for genren; men at den håndværksmæssigt fungerer kan ikke skjule det faktum, at plottet er tyndt - MEGET tyndt! Som let underholdning fungerer filmen rimeligt, hvis man er villig til at lade plothuller ligge, men man kommer ikke uden om at den ER ganske uinteressant. Bedst vil den formentlig fungere som dating-film, da der er rig mulighed for at flette fingre; men de fleste vil kunne finde bedre film at bruge pengene på ... Filmen får 2 stjerner for gode skuespillere og intentioner.

Denne form for techno-thriller er afhængig af at handlingen skrider fremad i en hæsblæsende tempo, og kedsomhed er slet ikke tilladt. Alligevel lykkes det plottet at løbe fra sig selv, og det står ikke rigtig for den efterfølgende granskning som man ikke kan lade være med at foretage, når tingene ikke rigtig fungerer. Et andet problem er at filmen tilsyneladende ikke rigtig ved, hvilken historie den ønsker at fortælle - Fokus skifter gentagne gange, formentlig netop i forsøget på at lege med tilskuerens forventninger og paranoia; konsekvensen bliver imidlertid, at man sidder og mister interessen. Den terroristvinkling som naturligvis opstår et stykke inde er typisk for Hollywood post 9/11 men fungerer som endnu et element i den paranoide stemningsunderbygning, mere end som en nærværende og reel trussel.

Jeg giver filmen to stjerner ud af fem mulige.


Søndag d. 18 maj 2003 af: Filmnet.dk

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: