Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Anmeldelse: Analyze That


Kategori: Kultur og sport

Analyze That er efterfølgeren til Analyze This, og måske burde den være blevet på tegnebordet - i hvert fald giver anmelder Peter Bjerre Rosa den kun to stjerner. Læs hvorfor...




Handling:
Gangsterbossen Paul Vitti (Robert De Niro) er temmelig træt af at sidde i fængsel. Specielt fordi hans medfanger pludselig forsøger at snigmyrde ham. Ved at spille gak i låget lykkes det heldigvis for Vitti at blive sat på fri fod igen. Betingelsen er dog, at han er under opsyn af en psykolog - og hvem passer bedre til det job end Ben Sobel (Billy Crystal), der i sin tid hjalp Vitti med at finde ind til sine inderste følelser?


Familien Sobel er ikke ubetinget glade for at få gangsterbossen tilbage i deres liv - specielt ikke når det medfører en række attentatforsøg fra konkurrerende mafiafamilier. De hilser nemlig ikke alle Vittis løsladelse velkommen. Nogen vil ham til livs, men hvem?

Anmeldelse:
”Analyze That” er en af den slags toere, der burde være blevet på tegnebordet. Forgængeren ”Analyze This” blev en pæn succes, så filmholdet havde ikke andet valg end at bikse en opfølger sammen. Desværre er resultatet blevet en jævn og småkedelig komedie med en rodet handling og en særdeles tynd historie. Selvfølgelig behøver en let komedie ikke have dybder som en anden Kaurismäki-, Kieslowski- eller Kurusawa-film, men det kan altså også blive for banalt. Når hver scene føles som en billig baggrund til en plat pointe, er den gal.




Der bliver absolut ikke tilføjet noget nyt til genren, for alt er set før - og ofte bedre. Instruktøren Harold Ramis har ikke lavet noget rigtigt godt siden den ti år gamle ”En ny dag truer” (Groundhog Day). Han har tydeligvis set Sopranos for nylig, og i filmen indgår da også en sær lille parodi på serien, kaldet ”Little Caesar”. Blandingen af fiktion og virkelighed så man også i De Niros sidste komedie, ”Showtime”, og selvom den film heller ikke var helt vellykket, var den fiktive historie langt bedre integreret i historien.




Meget af humoren foregår under bæltestedet, så pointerne er unødigt platte, og der er alt for mange 'darlings' med. ”Kunne det ikke være sjovt, hvis Billy tager noget medicin, der får hans overlæbe til at hæve, så han taler som en retarderet og spytter sin mad ud over det hele?” Nej, kære Harold Ramis - det kunne det ikke.

Lyspunkterne i filmen er ikke overraskende Robert De Niro og Billy Crystal, der giver hinanden et fint modspil. Robert De Niro er ikke nogen dårlig komedieskuespiller, men nogle komedier er simpelt hen for dårlige til ham. Det er besynderligt, at han har sagt ja til et så middelmådigt manuskript. Billy Crystal gør det såmænd også udmærket, selvom hans dialoger af og til er for langtrukne. I rollen som psykologens kone ses Friends-skuespilleren Lisa Kudrow. Som skuespiller har hun en spændvidde som en skovsnegl! Hun spiller inderligt utroværdigt, og gudskelov bliver hun gemt væk det meste af filmen.




Når fraklippene under rulleteksterne er sjovere end selve filmen, burde alarmklokkerne have ringet for producenterne. Men de lyttede åbenbart mere efter lyden af kasseapparaterne i biograferne, og filmen skal da nok også tjene en god sjat penge ind. Forhåbentlig lytter biografgængere mere til deres sunde fornuft og går i en elegant bue uden om ”Analyze That”. Filmen skal såmænd nok have et publikum, der finder klicheparaden morsom, men det store flertal er bedre tjent med en gangsterkomedie som ”Mickey Blue Eyes”.

Jeg giver den to stjerner ud af 5 mulige.


Fredag d. 9 maj 2003 af: Filmnet.dk

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: