Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Gestaltterapi en måde at leve på


Kategori: Blandede

Jeg har som de fleste andre, haft mine opture og nedture. Måske har jeg være lidt bedre til, at havne i situationer, hvor der kom mere skidt ud af det, end godt.




Gestaltterapi mere en livsanskuelse og et livssyn, end bare et psykologisk forandringsværktøj
Jeg har som de fleste andre, haft mine opture og nedture. Måske har jeg være lidt bedre til, at havne i situationer, hvor der kom mere skidt ud af det, end godt. Nuvel, jeg voksede og lærte også derved. Ikke mindst lærte jeg at kæmpe, for mig selv, for andre og mest af alt, imod mig selv. Hvilket må fortælle, at hvis livet er en kamp, er man nok havnet i sit eget forsvar og ”rustning”, og da må søge mod noget mindre ”beklemmende”. Men en af mine kampe var, at blive bedre, dog uden at få defineret, hvad dette bedre var. Samtidig kæmpede jeg for at erhverve mig viden, viden så jeg kunne klare mig i enhver given situation.
I dag kan jeg se tilbage på, at viden i sig selv, er intet og intellektet, kan finde flere håbløse muligheder og spørgsmål og derved gøre forvirringen total.
Det at blive ”bedre”, er ligeledes blot en polarisering på ens værre sider, en håbløs kamp som blev indført med kristendommen og andre religioner, hvis største formål er, at holde os på dydens smalle sti. Foruden at være et produkt af lavt selvværd og diffus identitet, det at ønske at fremstå bedre, læs ”god nok”, samtidig en mangelfuld bekræftelse på, at uanset hvad du gør og hvem du er, er du berettiget til at blive elsket, mødt, set, hørt og respekteret.

Netop den polarisering mellem god og ikke god, og kampen med sig selv, eller dem omkring en, er et symptom på, at der er noget, der er mindre godt. Både inde i sig selv, men som ofte noget man kun ser uden for sig. I det hele taget et signal på, at der er noget der mangler, noget der ikke er tilstede. Om det så er selvaccept, rummelighed eller sider og delpersonligheder, der ikke er født endnu.


I mit møde med Gestaltterapien og dennes integration i mig selv, foruden Zenbuddhismen som ligeledes er en del af det Gestaltterapien, bygger på, har det ikke været min viden, der har støttet mig til, at stå hvor jeg står i dag. Tværtimod har det været den proces, at opdage mit ”glemte potentiale”, der dukker frem, ved at blive presset ud i, at være den jeg er. Med den energi og kraftfuldhed, der afstedkommer, når der ikke skal forholdes til, fortidens negative programmeringer, og forhåbninger i og forventninger om ønsket respons i den forstående situation. Det at finde ud af, at ord og samtale, ud fra viden og tanker ofte bare er varm luft, hvis ikke følelserne og ens handlekraft er til stede i nuet. En kønsløs samtale på viden, kan ofte afstedkomme det at have et ubevidst behov for at blive hørt, og derved give en bedre fortælling eller forklaring i den ”hvem kan få mest plads” samtale.

Et centralt punkt i Gestaltterapien er at være bevidst følelsesmæssigt, på tanker og handlinger. Hvilket vil sige, at stå i midten af, hvad mærker jeg (følelsesmæssigt), og hvad sker der lige nu(sanserne), hvad er mit behov, mit budskab og ærende(tanker og handling).
Et andet punkt er, at vi er, hvad vi er, vi er ikke den vi var, vi er ikke den, vi ønsker at blive, da fortid og fremtid ikke eksisterer, kun det vi er i, i nuet. Hvilket bringer os til eksistentialismen, som også er et af de helt store elementer i Gestaltterapien. Eksistentialismen handler om valg og eget ansvar for eget liv, hvilket sætter en, både alene og fri til at være og til det at være til stede. En skræmmende oplevelse for de fleste, for det handler også om livet og ikke mindst døden, da vi er født til at skulle dø.

Når det er muligt at forholde sig bevidst og stå lige i nuet, opstår der spontanitet. Som også kan kaldes for liv, nærværende samt tilstede, alt kan og vil ske, uden hensyntagen og censurering om: ”hvordan ser jeg ud”, ”bliver jeg vurderet og til grin?”.
Lige her bliver det naturligt, at både være tosset, binde gal, fanden i voldsk og det at gøre sig selv til grin, kan forsage det største helbredende grin mellem mennesker. En åbning til de forskellige personligheder, der presser sig på, når ens selvaccept åbner døren til det, der måtte ske, uden angstens bevågenhed og rigtighedens smalle kåbe. Spontanitet er døren til visdom såvel tåbelighed, både narren, trolden, krigeren og vismanden banker på indefra.

Dog skal det siges, at det at være både ansvarlig og bevidst også medføre medansvarlig i kontakten til andre mennesker, så det ikke forveksles med egoisme. Da Egoisme ikke er i kontakt med, ”hvad sanser jeg, udenfor mig selv”.
Dette magiske nu er der hvor vejen ikke længere kun er belagt med vaner og gentagelsesmønstre, men der hvor, for at bevare denne intensitet, af lyst går nye veje, møder nye mennesker. Det er muligt at mange af livets illusioner, er blevet aflivet undervejs, da mange af disse illusioner består af forventninger, håb og drømme uden handlekraft. Men lyset ligger ikke længere for enden af vejen som et illusorisk Paradis, som en opgradering til et bedre liv efter dette. Lyset skinner på vejen, på samme måde som solen kommer og går, med en accept på, at intet skinner hele tiden og selv sorg og vrede har en berettigelse, som skal mødes og rummes på samme måde som glæde og forelskelse.

I dette Nu, hvor altings tilstedeværelse finder sted, må være der, hvor kunst opstår, den kreative kilde springer sin syndflod. Hvor friheden byder på alt det, fortiden begrænsninger fratog en, nemlig at få det og gøre det, som lysten eller behovet og impulsen byder på.
Det er også her hvor Maslows behovs pyramidespids ender i selvrealisering, så det jeg foretager mig og vælger at gøre, er det jeg finder vigtigst lige nu. Og det jeg gør, gør jeg helhjertet og fuldt ud, om det så er at male, skrive, høre musik, gøre mit livsværk eller livsarbejde til en realitet. Skabertrang og handlekraft går hånd i hånd med en ansvarlighed på, at kunne eksisterer i det samfund, man vælger eller befinder sig i.

Gestaltterapien rummer et paradoks som hedder ”bliv den du er”, hvilket også giver et udtryk for, at det ikke er tør videnskab, men en psykologi der bygger på et oplevelses og humanistisk syn og filosofi. Ligeledes siges det i Gestaltterapien, ”smid dit sind og kom ud til dine sanser”, sagt på en anden måde, ”lev dit liv og lev det ud, fuldt ud”.

Du har fat i livet og lever fuld ud:

Når du lever i nuet.
Når du ikke har uafsluttet dele, handlinger og historier, i dit liv.
Når du kan synge og danse din fortid og din historie.
Når du lever som om det var din sidste dag i livet, hver dag.
Når du kan rumme din og andres sorg, vrede, glæde, seksualitet.
Når andre ikke har indflydelse på hvilke følelser du skal føle, og hvordan du skal opføre dig.
Når du kan sætter grænser, kan sige til og fra, og ikke lade dig manipulere.
Når du kan nyde med viden om, at for lidt og for meget fordærver alt.
Når du føler dig sund og rask.


Fredag d. 2 maj 2003 af: Mads Vang Christensen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: