Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

At leve med fuld opmærksomhed


Kategori: Mellem mænd

At leve med fuld opmærksomhed Fuld opmærksomhed er at være tilstede, når der skrælles kartofler, det at dufte jorden på kartoflen, følelsen af det friske kolde vand fra vandhanen. Uden at tankerne vandre, på at det bør overståes...




Fuld opmærksomhed er at være tilstede, når der skrælles kartofler, det at dufte jorden på kartoflen, følelsen af det friske kolde vand fra vandhanen. Uden at tankerne vandre, på at det bør overståes, for at komme videre, til næste opgave.

Fuld opmærksomhed er sanselighed, på det der er lige nu, hvilke dufte sanser du, hvad ser du, og hvad når du ikke at få øje på.

Fuld opmærksomhed er kærlighed til mad, tilberedningen, duftene, smagen og skulle tankerne vandre, så lad den vandre af de associationer det giver omkring maden. Forestil dig engen hvor kødet kommer fra, havet som fisken har svømmet i, ned til bunden, ned til tangen, hvor krebsdyrene og små rejer og krabberne kravler. Videre til barndommens sultne øjeblikke og det at være barn og sultens tilfredsstillelse på noget af det du kunne li.

Fuld opmærksomhed er kærlighed til kærligheden i sig selv.

Kærlighed til musikken, måske ikke lige den hurtig produceret pop, som sjælden rummer de store dybe følelser, men blot ordene på det selv samme. Kærlighed til livet.

Ser du fuglene, høre du dem, hvad fortæller de dig, leg med tanken om, at de er dine budbringer af din grundlæggende natur. Lad vinden, ligesom fuglene, være din klokke til opmærksomhed på nu og her. Sæt et par vindklokker op, og når du høre dem, lad det være din mester der ringer til ro, opmærksomhed, det at trække opmærksomheden indad, på vejrtrækningen.


Automatgear
Vi er i dag et samfund, som bevæger sig som et lyntog, informationerne er mange og meget konfliktfyldte, alt sammen langt væk fra det hvilende og det nære. Det er, som om vi kun kan tage informationer ind, hvis de er baseret på sensation og angstprægede. Hvilket heller ikke er sandt, men det er mediernes eksistensgrundlag, deres død hvis de stopper op. Hvilket bliver vores eksistensgrundlag, når der er krig, voldtægt, skuddrama, og menneskelig afmagt. Jeg læste en dag en mærkat på en bil, hvorpå der stod, ”kør ikke stærkere end din skytsengel kan følge med”. Jeg fandt det både morsomt og lidt foruroligende, dels kørte jeg lidt for stærkt og dels for hvad nu hvis, der var noget om snakken. Mange ulykker sker uden eller med for lidt opmærksomhed og hvem passer på os, når vi er uopmærksomme?

Min menig er, at alting går for stærkt, tankerne, arbejdet, kommunikationen mellem mennesker, et stor byttemarked, for handling, indflydelse, taletid, kvalitets tid, ønsketid, alt det der skal nås. Hvis vi ikke når alt det, der skal ske, mærker vi os selv og det vi mærker er den kollektive angst, vi når at proppe os med, gennem handlinger, medier, krav og forventninger. Tempoet medvirker til, at vi tror, at det skal være sådan, og stopper vi op, er det lig at bede om et pusterum for vi kan ikke klare os. Angsten melder sig, angsten kan tolkes som ikke god, jeg er ikke god nok, ligesom den kan tolkes som dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed, for hvad? For ikke at være hurtig nok, for at stoppe op overfor den peptalker, der står og kværner i baghovedet. Den stemme der fortæller, alt hvad der skal ordnes, hvad du bør og burde gøre. Den stemme der kan få dig op af stolen, lige når du har sat dig for at puste ud, slappe af, den stemme som også kan komme ordløs som en impuls, en hurtig indskydelse, til en glemt handling som skal ordnes lige nu. En autohandling, som end ikke når at stoppe før handlingen er udført.

Vi bliver snydt i at handle på disse impulser, for de er falske og fejlfortolkninger på det falske i at tro vi er ydende og skal gøre noget, som handlende væsner. Men alt hvad der skal gøres, er på adfærds plan, og vi er mere end det. Det skyldes mere, at vi er blevet set og rost, når vi har foretage os noget, og har vi ikke bidraget med noget, er vi ikke blevet set. Måske har vi fået at vide, at vi var sløve og dovne, og at der er ting der skal gøres. Så denne impuls, angst eller forvarslet i den Indre kommanderende stemme, er kun et varsel om, at du er på vej ind mod det jeg, som du ikke kender. Ind i mod det ukendte i dig, det hellige rum, kilden til nærværd, kreativitet og dit essentielle jeg, din kerne. Angsten eller impulsen er det hegn, der tjener at holde dig inden for de vaner og roller du kender og er blevet mødt som. Det du er blevet programmeret til, af dine forældre, venner og kollegaer, forventningerne og kravene bevidste eller ubevidste.

Den indre kommanderende stemme, din indre kritikker som den også er yndet at kaldes, tjener det formål at være forpost, inden du møder angstens hegn. ”Gå væk”, ”gå tilbage” beder den truende om, ”der er noget, du mangler at ordne”, ”du skal yde, inden du kan nyde”. Ja det bliver nærmest helt bibelsk, for at komme i Paradis, må du gøre dig fortjent til det, ellers ved du godt... helvede, du bliver brændt, stegt og kogt.

Vi har massevis af ordsprog, der er lagt ind i os, gennem myte-lignende budskaber, og de har det med at blive hængende. ”Du skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt”, ”tomme tønder buldre mest” og jeg kunne blive ved, men overordnet tjener de at holde os inden for et begrænset område i livet. For du skal ikke tro, at du er noget, og du har ikke fortjent noget uden, du yder for det. En kollektiv skyld for dagdriveri og dovenskab, husk dovenskab er roden til alt ondt. Selve denne skyld er et gammelt levn og en fejlslåen i at splitte verden i god og ond, fra kirkens side af. Religionerne er til for at holde os fra at være dyriske og ikke slå ihjel.

Men den menneskelige dovenskab skulle rystes lidt, for at makke ret og følge budskaberne og de leveregler der blev vedtaget, af kirkens gamle magthaver. Sjovt nok før kirkens og kristendommen indtog, havde vi ikke noget syn på hvad der var godt og ondt. Vi var ikke splittede, intet var kun godt eller dårligt, guder havde vi nok af og dyrkede dem som vi havde brug for og lige stod og manglede.

Så skal vi lære at være opmærksomme og være tilstede, må vi stoppe med hele tiden vurderer på det der ligger i fremtiden. En, ikke forholden sig til godt eller skidt, det er, som det er. Det meste af denne forholden til verden er ofte fantasi blandet med frygt. Så en vurdering af nuet, er det jeg står i og er godt for mig og hvis ikke, hvad kan jeg gøre for at ændre det.
Se det smukke i det som er tilstede, eller fjern det der skygger for det!!!


Mandag d. 7 april 2003 af: Mads Vang Christensen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: