Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Porsche Carrera GT


Kategori: Gadgets

Som så mange andre bilfabrikanter, har Porsche også for alvor indset vigtigheden af at have en af de prestigefulde supersportsvogne på programmet. Porsche Carrera GT er klar til kamp!




Som så mange andre bilfabrikanter, har Porsche også for alvor indset vigtigheden af at have en af de prestigefulde supersportsvogne på programmet. Porsche Carrera GT er klar til kamp!


I disse dage bliver Porsches nye topmodel præsenteret på den internationale biludstilling i Geneve, og efter de første informationer at dømme, bliver netop denne model en særlig en af slagsen. Med konkurrenter såsom Ferrari Enzo, Bugatti Veyron, Lamborghini Murcielago og Koenigsegg CC kunne Porsche ikke vende ryggen til, men den nye Carrera GT vil uden tvivl kunne give klassekammeraterne kamp til stregen.



Det der umiddelbart springer i øjnene er det fantastisk smukke design. Der er helt klart skelet til fortidens sportsvogne fra Porsche, men designet er stadig nutidigt i sit udtryk. Ønsker du ikke, at fartvinden skal ruske dig helt igennem, er det muligt at montere en lille hardtop på bilen.



Under motorhjelmen ligger en 5,7 liters V10 motor og banker. Den leverer ”pæne” 612 hestekræfter ved 8.000 o/min, og en stort drejningsmoment på 590 Nm, der skal sikre en kraftig acceleration. Netop accelerationen, kan uden tvivl måle sig med konkurrenterne. Carrera GT når de første 100 km/t på 3,9 sekunder og 200 km/t på 9,9 sekunder! Topfarten på 330 km/t skulle nok kunne tage pusten fra de fleste...

Nu lyder 612 HK og en topfart på 330 km/t måske ikke af meget (se eventuelt BOSSMANs andre bilartikler), men det er værd at bemærke at hele karrosseriet er udført i kulfiberforstærket plastic, og dermed bliver vægten kun 1.380 kg. Med en lav vægt og kraftig motor, giver præstationerne sig selv, ikk´ sandt? Man kan også kun forvente, at Porsche Carrera GT viser sig som en sand køremaskine. Hvornår kan denne lækkerbisken så købes?? Produktionen starter sidst på året, og det skulle være muligt at købe den fra årsskiftet, hvis man altså lige har de 8-10 millioner, som prisen nok kommer til at lyde på...


Torsdag d. 6 marts 2003 af: Jens-Christian Hall

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: