Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Interview med en udstationeret


Kategori: Mellem mænd

Søren Krebs Ovesen er en af de mange danskere, som er udstationeret for et dansk firma i udlandet. Han er 37 år gammel og arbejder for firmaet Kvadrat A/S, som holder til i Ebeltoft.




Søren Krebs Ovesen er en af de mange danskere, som er udstationeret for et dansk firma i udlandet. Han er 37 år gammel og arbejder for firmaet Kvadrat A/S, som holder til i Ebeltoft. Han er udstationeret i Milano, Italien, og tanken med dette interview er at finde ud af, hvordan det er at være udstationeret i et fremmet land.

Hvad er dit job?
Jeg er Key Account Manager.

Hvad laver virksomheden Kvadrat?
Kvadrat handler med møbel tekstiler samt gardiner. Vi leverer bl.a. til MOROSO, CAPPELLINI, CASSINA, KNOLL, PORSCHE, ARMANI, FENDI, FRITZ HANSEN og mange, mange andre. Vi er stort set repræsenteret worldwide.


Hvad er dit job som Key Account Manager?
Jeg tager mig af kontakten til arkitekter, designer samt skibsindustrien. Sørger for at Kvadrat bliver specificeret på de forskellige projekter, samt yder vejledning, da de forskellige tekstiler har diverse karakteristika. Desuden laves der mange specielle designs alt efter projektet. Det er en meget alsidig og spændende hverdag.

Hvornår blev du udstationeret, og hvor længe drejer det sig om?
Jeg er udstationeret pr. 13. august 2001. Min udstationering gælder i 3 år, men kan dog forlænges i visse tilfælde med 1 år.

Har du tænkt dig at lade udstationeringen forlænge?
For at forlænge min udstationering, med det ene år, skal lønnen forhøjes kraftigt. Så jeg har ingen planer om at forlænge min udstationering. Jeg vil dog meget gerne fortsætte i Kvadrat - på en anden ”pind”, højere i hierarkiet.

Det med at lønnen skal forhøjes kraftigt, er det et krav fra dig?
Ja, lønnen skal forhøjes kraftigt, da jeg ikke ønsker at forlænge min udstationering, så ”guleroden” skal være lønnen, ud over at en stilling hjemme i Danmark er stillet i udsigt. Skulle den indeholde rejseaktivitet, vil det på ingen måde være et problem.

Højere i hierarkiet? Hvilken jobfunktion kunne du tænke dig?
Jobbet som international salgschef, ville være mit personlige valg, hvis der skulle være frit valg på alle hylder. Men Internationalt salg og rejseaktivitet er et must.

Er du ambitiøs?
Ja! Jeg har ambitioner, men de er ”for min egen skyld” ikke for andre eller for firmaet. Dette er en af årsagerne til, at jeg forlod Danmark. Giver du i Danmark udtryk for dine ambitioner, betragtes du som ”underlig”.

Hvilket job kunne du tænke dig at bestride om 10 år?
Om 10 år har jeg IKKE nuværende job. Enten er jeg kommet videre i kvadrat, eller også har jeg skiftet job.

Er du din egen chef i Milano, eller har du en over dig?
Jeg refererer til en chef på kontoret her i Milano, men bestemmer meget selv, ca. 95%.

Har du aldrig overvejet at blive selvstændig?
Tanken har strejfet mig, men jeg har aldrig fundet den ”ting”; personer eller samarbejdspartner der ville gøre, at jeg forsøgte mig som selvstændig.

Hvilken uddannelse har du?
Uddannelse? Ingen. Handelsskole og livet som den bedste skole - denne skole afsluttes aldrig! En kontinuerlig læreproces.

Hvad lavede du inden, du kom til Kvadrat?
Jeg havde med børn og unge at gøre.

Med børn og unge...?
Ja, jeg arbejdede med unge som havde fået en dårlig start på livet. Seksuelt misbrugte og børn af misbrugere, altså både spiritus og narkotika. Kriminelle og tidligt skadede. Misbrugerne tog jeg med ud i ødemarken, og fik dem afgiftet, tilbage til Danmark hvor et stramt dagligt program var tilrettelagt. Misbrugte, dette kræver en helt anden indgangs vinkel, stramme regler, meget faste rammer, hvor man forsøger at give dem nogle ”værktøjer” til at klare simple dagligdags ting. Kriminelle, dem holder du i en ”hundesnor”, max. 5 meters afstand fra dig, kontrol, dobbelt tjek er nogle af kodeordene. Et fantastisk givende og krævende job, der flytter dine egne grænser og synsvinkler.

Hvorfor sadlede du om?
Hvorfor sadlede jeg om? Ind i mellem ved jeg ikke selv hvorfor. Jeg tror, at stedet hvor jeg var tilknyttet, og mine meninger kom oftere og oftere på kollisionskurs. Jeg ville noget mere med de unge, ikke bare ”slippe” dem efter opholdet på en institution. Så dukkede tilbudet op fra Kvadrat og ja... så skete det!

Dukkede tilbuddet op... blev du headhuntet?
Jeg blev ikke rigtigt headhuntet, men blev opfordret til, at jeg skulle søge stillingen. Og så vidt jeg ved, var jeg den eneste, der var indkaldt til samtale, så på en måde kan man måske godt kalde det at blive headhuntet.

Hvad laver du i din fritid, altså når du er i Milano?
Fritiden i Milano den er der kun ganske lidt af. En normal arbejdsdag for mig starter på kontoret ca. 07:30, og dagen slutter ca. kl. 20:00. Siesta? Den findes ikke i Milano.

Min officielle arbejdstid er fra 09:00 - 18:00. Men møder, messer, besøg i showroom, besøg i eget showroom osv. gør arbejdsdagen længere. Når jeg endelig har fri, cykler jeg meget. Går til fitness, spinning, og dyrker lidt vægte. Resten af tiden går med huslige pligter. Udover at jeg selvfølgelig skal sove. Rytmen i Milano er ekstrem høj. Du bliver langsomt fanget af den og er nødt til at følge den, hvis du vil ”noget”, den findes også kun i Milano. Udenfor byen kan du mærke forskellen.

Når du stort set ikke har noget fritid, har du så ikke fået nye venner i Milano?
Milano er den by, hvor jeg har oplevet den største overfladiskhed og ligegyldighed. Looks, med alt hvad det indebærer, er det, der afgør, om du har venner eller ej. Man lærer, hvad forskellen på alene og ensom er. Jeg kender mange, men de betyder intet!

Føler du dig alene eller ensom?
Jeg aldrig haft noget problem med at være alene, der er jo mange måder at være alene på. Det er første gang, jeg prøver at være ensom. Det har jeg prøvet her i Milano, og det er fandeme en underlig følelse - det kan ikke anbefales. Men... jeg har på godt og ondt, mest ondt, accepteret dette, da det ikke er en permanent situation. Det er især svært at acceptere, da jeg af natur er et meget ”socialt væsen”, hvor venner, familie og sport har en meget stor betydning.

Er dem, du arbejder sammen med også overfladiske og ligegyldige?
Kollegaerne er ikke overfladiske, men de har naturligvis deres eget liv, med familie og venner, så vi bruger ingen tid sammen efter arbejdet. Derudover møder jeg mellem kl. 07:00 - 07.30 hver morgen, og er først hjemme ca. kl. 20:00. Med mindre der er aftalt møder, receptioner, i forbindelse med jobbet. Derefter vil jeg gerne træne, så det er nogle lange dage.

Er der andre danskere udstationeret, hvor du er?
Ja, der er andre danskere udstationeret for Arla, Scanvægt og Lindberg Optik, de er dog selvstændige. Derudover er der Konsulatet. Jeg har dog meget lidt eller ingen kontakt med dem.

Hvor ofte besøger du din familie her i Danmark?
Jeg er på familiebesøg i Danmark 2 gange årligt. Til jul og om sommeren. Der er ikke tid til at besøge dem oftere, desværre, jeg ville meget gerne.

Er det ikke svært at holde kontakten med venner og familie, når du kun er hjemme 2 gange om året?
Kontakten til venner og familie bliver så sandelig sat på prøve. Familien vil altid være der, men... de forstår ikke altid, at jeg ikke ”bare lige” kommer forbi. Visse ”familie-ting” siger jeg nej tak til som f.eks. fødselsdage og sommerfester. Store begivenheder tager jeg naturligvis hjem til. Konfirmation, dåb og i den dur.

Venner... der bliver ryddet kraftigt op i ”flokken”. Skuffelser er der en del af, glæder er der også, men venner jeg troede på, de viser sig fra en side, jeg ikke kender. Vi mister de fælles referencepunkter, de ting jeg troede, vi havde til fælles. Der er misundelse, de forstår ikke min hverdag, mine oplevelser, glæder og sorger. Eksempelvis arbejder jeg sammen med Giorgio Armani, PRADA, NIKE, PORSCHE osv. Jeg er jo ”vild” efter at have mødt disse firmaer og personer. Men det skaber en stor grad af misundelse, rynken på næse og jantelov. Når man finder sine rigtige venner, overraskes man. Dem jeg troede, jeg havde mindst til fælles med, viser sig, at være dem, der kommer mig i møde, dem der forstår mig, dem der besøger mig og glæder sig på mine vegne. Jeg har fundet mine rigtige venner, og jeg ville ikke miste dem for nogen ting i verden!

Hvordan kommer janteloven til udtryk?
Janteloven er en grad af misundelse, jeg ikke bryder mig om. Den kommer til udtryk på mange måder. Bl.a. må du ikke have ambitioner, eller i hvert fald ikke give udtryk for dem. Og de opnåede resultater ”er held”, ikke hårdt arbejde. At du er i udlandet ”betyder nok, at du ikke er på toppen i Danmark”. Det er nogle af de jantelove jeg har stødt oftest på, men der mange flere... Så det jeg gør, når jeg kommer hjem til Danmark, er at tage det stille og roligt og bare spørge ind til, hvordan vejret har været.

Hvad er den højeste pris, du har betalt ved at være udstationeret?
Den højeste pris...? Savnet af mine nære venner og familie. Naturen, luften og de danske piger!! De danske piger har noget, man først ser, når man er ”ude”. Og de mange arbejdstimer gør, at jeg tilsidesætter mange af de ting, jeg gerne ville gøre personligt.

Hvad er det, de danske piger har, som du synes, er så fantastisk?
Danske piger har en stor grad af selvstændighed, ambitioner, lyst til at opleve livet, smiler, giver plads i forholdet til at fastholde egne interesser og mål. De er, eller kan være afslappet med hensyn til tøj og ingen make-up. Bare det at tage en tur i skoven eller til vandet. Hvor ”de andre” skal være på toppen, smarte, hele tiden.

Hvad er den største gevinst ved at have været udstationeret?
Jobmæssigt har jeg så sandelig fået hår på brystet. Jeg har lært at forhandle på ALLE niveauer, målrettet, og at have mange bolde i luften og kunne gribe dem igen. Jeg har et trumfkort, hvis jeg skulle søge et andet job. Privat bliver en selvrealiserings proces’ sat i gang, uden at jeg selv er klar over det. Jeg ser mig selv og mine spøgelser i øjnene og tager beslutninger, der gælder for resten af livet. Mine grænser bliver flyttet, ændret og meget klare.

Hænder det, at du ikke synes, det har været det hele værd?
Den følelse har jeg ofte, men jeg ved, at jeg har fundet en værdi i venner og mig selv, som jeg måske ikke havde fundet, oplevet, ved at være på den måde, jeg er ude på. Jeg bliver klar over, hvem jeg er, hvad jeg vil, og hvor jeg er på vej hen. Ikke mindst at jeg har en masse at byde min omverden.

Hvad med resten af din familie, er de lige så ambitiøse?
Resten af min familie, nej de er ikke så ambitiøse. Jeg har en bror, der er gift, og de har fået 3 børn. Så de har et helt anderledes liv, en helt anden hverdag. Min mor er på efterløn. Hun går og hygger sig med diverse kurser om bl.a. Søren Kirkegaard, religion og filosofi. Jeg har ingen kontakt med min far, men jeg tror nok, at han er i Georgien for tiden.

Hvad lavede du i din fritid, da du var i Danmark?
Da jeg var i Danmark, brugte jeg meget tid på cykling og løb i ind- og udland. Jeg løb maraton. Så havde jeg mine venner og min daværende kæreste, de to sidste ser jeg som det vigtigste. Jeg er som nævnt tidligere et meget socialt anlagt menneske.

Hvor boede du i Danmark, altså hvilken by?
Jeg boede i Århus, inden jeg flyttede til Milano, jeg har dog også boet i København.

Hvad med familie, kone og børn, hvordan ser planerne ud der?
Jeg tog til Italien med min kæreste, men hun valgte at flytte tilbage til Danmark efter kort tid. I dag er jeg single. Jeg har dog ikke mistet håbet om at finde prinsessen og få skabt en familie med børn og det hele. Hun skal også bare lige finde mig. Og eftersom jeg har en ide om, at hun skal være dansk... og jeg er i Milano, så... er det lidt kompliceret.

Hvis du skal sætte 5 ord på dig selv, hvilke skulle det så være?
5 ord, nu bliver det spooky :o) Ærlig, imødekommende, ligefrem, ambitiøs med vindermentalitet, eftertænksom, humørfyldt og respektfuld. UPS! Blev det til lidt flere ord?

Hvad er de største værdier, man kan have som menneske?
Værdier, hmmmm..., Ærlighed, åbenhed, evne til at lytte, at ville lære, opleve verden, venner der holder af en og acceptere hvem du er - og at disse også er ærlige, åbne overfor dig. Nogen der kan lytte og kan give et godt råd, uden at dømme. Humor og selvironi er vigtigt. Respekt for alt omkring dig. At du vil ”noget” med dit liv, gøre en forskel, på din egen måde. Men man må ikke glemme at lege og nyde livet.

Hvis du kunne skrue tiden tilbage, ville du så have sagt nej tak til at blive sendt ud?
Om jeg har fortrudt at blive sendt ud? Set med de erfaringer jeg har i dag, ja, så fortryder jeg! Men på den anden side, var jeg ikke taget af sted, så ville de ting, der er sket og de tanker, jeg har haft, aldrig være sket. Og var de endelig sket, ville det formentlig have været så sent i mit liv, at det måske ville være for sent at ændre på.

Hvis du her på falderebet skulle give et ord med på vejen, til en der overvejer at lade sig udstationere, hvad skulle det så være?
Det må være... tænk dig godt om. Og så skal vedkommende være opmærksom på, at uanset hvor fristende den nye adresse måtte være, kommer der også en daglig dag dér.

Tak fordi vi måtte få et kig ind i din verden!
Selv tak ;-)


Onsdag d. 26 februar 2003 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: