Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Du bestemmer selv over dit liv


Kategori: Mellem mænd

Har du nogenside prøvet det, at du ikke føler, du har situationen under kontrol? At andre mennesker prøver at skubbe dig i en retning, du ikke ønsker at gå? At livet drøner af sted med 120 km/t, og du føler, du ikke kan følge med?




Har du nogenside prøvet det, at du ikke føler, du har situationen under kontrol? At andre mennesker prøver at skubbe dig i en retning, du ikke ønsker at gå? At livet drøner af sted med 120 km/t, og du føler, du ikke kan følge med? At du føler dig for presset på jobbet? At du af og til vågner om morgenen, og tænker, hvad fa'en laver jeg i denne seng, med denne kvinde? Eller at du vågner, og tænker, åh nej... jeg skal på arbejde?

Så er det på tide, at du selv tager hånd om tingene. Der er nemlig kun dig til at sørge for, at du har det godt!


Hvad årsagen er til, at du er kommet dertil, kan jeg selvfølgelig ikke vide, men det kan være, at du har mistet din selvtillid. Det kan også være, at du er blevet et vanedyr, og at du dermed tror, at du har det bedst, hvis du gør, som du gjorde i går. Eller måske har du ”glemt”, at du selv kan tage hånd om dit liv, og måske har du også glemt hvor dejligt det er at tage nogle gode valg for dig selv og dit eget liv.

For at komme ud af den daglige tommerum og få hånd om dit liv igen, kræver det faktisk kun én eneste ting, og det er, at du skal vide - og forstå - at det er dig, der bestemmer over dit liv. Jeg ved godt, det lyder lidt for simpelt, men forstår du med hjertet, at det er dig, der bestemmer, kan du gøre næsten alt, hvad du ønsker i livet.

Kæresten
Lad os tage et eksempel. Du synes måske, at dit forhold til kæresten (konen), går ad pommern til. Så prøv at overveje med dig selv hvad det er, der ikke går, som det skal. Er det f.eks. jeres sexliv. Er I holdt op med at snakke sammen. Har I ikke de samme ønsker for fremtiden. Har I for forskellige interesser. Skændes I meget. Uanset hvad problemet måtte være, kan du beslutte hvad der skal ske - i dit liv.

Hvis problemet ligger hos dig, så overvej med dig selv om du ønsker at lave den eller de ændringer, der skal til for at få jeres forhold på rette spor igen. Hvis problemet ligger hos hende, så spørg hende direkte, om hun er indstillet på at ændre de ting, som du mener, skal ændres, for at I kan få et godt forhold igen. Hvis bare én af jer ikke er indstillet på at yde, hvad der skal ydes, har du mulighed for at vælge for dig selv, og så vil det måske være bedst, hvis du vælger hende fra.

Ønsker I modsat at arbejde for forholdet, bør du nok vælge at give forholdet en ny chance. Du har under alle omstændigheder taget et valg.

Uanset om du vælger det ene eller det andet, skal der stadig arbejdes med tingene, og der er ingen, der siger, at det bliver nemt, men du vælger for dit eget liv. Og det er det, det drejer sig om. Du kan vælge, hvad der skal ske i morgen, om en uge eller endnu senere.

Jobbet
Lad os tage et nyt eksempel. Du kan mærke, at du ikke længere har lyst til at tage på arbejde, som du havde en gang. Så overvej hvad problemet er. Hvis du ikke længere føler, at du er så god til jobbet, som du var en gang, skyldes det måske, at du har behov for noget videreuddannelse. Så fortæl det til din chef, fortæl ham at det vil gavne dig. Hvis han ikke giver grønt lys, så overvej med dig selv, om du rent faktisk hører til på den arbejdsplads.

Det kan også være, at du ikke længere klinger med din kollegaer. Så overvej igen med dig selv, om det ikke var bedre, at du fandt et andet arbejde. Med mindre der bare har været nogen uoverensstemmelser, som der kan rettes op på - så gør det.

Vægten
Lad os tage et sidste eksempel. Når du stiller dig op på vægten, kan du godt se, at du vejer lige lovligt meget i forhold til, hvad du ville ønske. Med lidt god vilje kan du måske også se det i spejlet, men vægten virker lidt mere overbevisende.

Du kan nu vælge mellem to ting. Enten at lade stå til og gøre ingenting eller gøre noget aktivt for at tabe dig. Hvis du ønsker at tabe dig, skal du finder ud af, hvad du vil gøre for at tabe dig. Det kan bl.a. være at spise mindre, spise mere magert og dyrke motion et par gange om ugen. Men det er vigtigt at forstå, hvis du ingenting gør - har du også valgt. Så har du valgt at beholde din vægt eller tage på.

Husk altid
Det er dig der bestemmer over dit liv. Sig det til dig selv og gerne højt. Du bestemmer, hvad du vil spise, hvor du vil bo, og hvem du vil bo med. Du bestemmer også selv, om du vil læse, hvad du vil læse, hvor og hvornår. Du bestemmer om du vil barbere dig, om du vil have pænt tøj på eller ej. Om du vil ryge, og om du vil tabe dig.

Husk altid på, at du er en unik person, der selv kan vælge til og fra, og ingen i denne verden er så god til at vælge for dig som dig selv.


Onsdag d. 22 januar 2003 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: