Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Pastafad med oksekød og broccoli


Kategori: Mad og drikke

Den her ret er en rigtig herreret. Den hører blandt top favoritterne hjemme hos os. Og mændene er vilde med den...




Den her ret er en rigtig herreret. Den hører blandt top favoritterne hjemme hos os. Og mændene er vilde med den... Jeg vil sige det sådan, du skal unde dig selv at smage denne fantastiske sammensætning af hakket oksekød, pasta, broccoli, porrer og rosmarin - og prikken over i'et Cheasy Sauce med krydderurter og hvidløg.

(4 personer)
10 g smør
500 g hakket oksekød (3-6% fedt)
6 porrer i 1 cm skrå stykker (ca. 300 g)
300 g broccoli i små buketter og stokken i tynde skiver
1 dl vand
1½ tsk tørret rosmarin
1 1/4 tsk groft salt
friskkværnet peber

200 g tørret hvid pasta, fx spaghetti
2 liter vand
2 tsk groft salt

½ liter Cheasy Sauce med krydderurter og hvidløg 3%
100 g Cheasy revet ost 13%

Tomatsalat:
2 tsk olivenolie
1 tsk vand
½ tsk hvidvinseddike
1/4 tsk honning
1/8 tsk fint salt
friskkværnet peber
4 tomater i skiver (ca. 300 g)

Pynt: Frisk, hakket bredbladet persille
Tilbehør: 120 g landbrød

Bagetid: ca. 25 min. ved 200 grader.


Tilberedning:
Kom pastaen i en gryde med kogende vand tilsat salt. Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Pastaen skal være mør, men ikke blød. Lad pastaen dryppe af i en sigte og hæld den i et smurt ovnfast fad (ca. 6 x 22 x 27 cm).

Smelt smørret i en sauterepande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kødet i ca. 3 min., til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt porrer og svits i yderligere ca. 1 min. Tilsæt broccoli, vand, rosmarin, salt og peber. Kog retten ved kraftig varme og under omrøring i ca. 4 min.

Fordel kød- og grønsagsblandingen over pastaen. Hæld saucen over retten og drys med ost. Bag retten, på en plade med bagepapir, midt i ovnen. Lad pastafad med oksekød og broccoli trække tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min.

Tomatsalat: Pisk olie, vand, eddike, honning, salt og peber sammen i en skål. Fordel tomatskiverne på et fladt fad og hæld dressingen over. Stil tomatsalaten tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Drys salaten med persille inden serveringen.

Energifordeling i procent for retten:
Fedt: 25%
Kulhydrat: 45%
Protein: 30%

Samlet energiindhold for retten: 12330 kJ
Energiindhold pr. person: 3.082,50 kJ

Denne ret er bragt i samarbejde med


Lørdag d. 1 juni 2002 af: Rikke Sofie Hansen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: