Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Optakt til weekendens runde i SAS-Ligaen


Kategori: Kultur og sport

Så er vinterferien for spillerne nær. Efterårssæsonen afsluttes i denne weekend, og vi kan derfor godt spekulere i medalje-aspiranter og hvem der kan risikere nedrykning.




Så er vinterferien for spillerne nær. Efterårssæsonen afsluttes i denne weekend, og vi kan derfor godt spekulere i medalje-aspiranter og hvem der kan risikere nedrykning.


Stillingen før sidste runde ser således ud:
01.
02.
03.
04.
05.
06.
07.
08.
09.
10.
11.
12.
FC København
Brøndby IF
Aab
Esbjerg FB
Farum
OB
AB
Køge
FC Midtjylland
Viborg FF
AGF
Silkeborg
35 Point
26 Point
26 Point
24 Point
24 Point
23 Point
22 Point
22 Point
21 Point
21 Point
19 Point
17 Point

Som det ses er stillingen meget tæt. Dog bortset fra FC København, som har lagt stor afstand til forfølgerne. Klubben har et 9 points forspring, og når de møder bundproppen Silkeborg, forventes der endnu 3 sikre point til kontoen. Silkeborg er det eneste hold der med sikkerhed vil slutte under nedrykningsstregen.

Køge - Brøndby IF:
Lørdagens kamp står mellem mestrene og oprykkerne. Brøndby har målmaskineriet i perfekt stand, efter sejren på 7-1 over Farum på Brøndby Stadion. Køge har heller ingen problemer med at score, men til gengæld kniber det en lille smule i forsvaret, der måtte lukke 3 mål ind i kampen mod Silkeborg. Heldigvis for Køge nettede de en gang mere end Silkeborg, og sikrede sig 3 vigtige point.

For Brøndbys målmand Mogens Krogh, bliver kampen på lørdag en speciel kamp, nemlig hans sidste på topplan. Han lægger støvlerne på hylden efter kampen. Der vil helt sikkert møde mange Brøndby fans op til kampen, alene for at tage afsked med ”Krogen”.

Esbjerg FB - AB:
AB har fundet rytmen igen, og har høstet point i de seneste tre kampe. De har dermed kæmpet sig over nedrykningsstregen. Esbjerg tabte i sidste runde med skuffende 4-1 til Viborg, men ligger dog stadig placeret tæt på toppen.

En spændende kamp, som kan gå hen og blive meget intens. Jeg tror dog at AB vinder kampen, da de er inde i en god rytme, mens Esbjerg har været meget svingende. Esbjerg har brug for pointene, hvis de vil forblive i toppen. AB er dog sikre på at holde ferie over nedrykningsstregen.

Farum - OB:
OB hentede en 1-0 sejr i de sidste minutter mod FC Midtjylland, i en kamp der ellers var meget lige. Det kan man ikke sige om Farum - Brøndby kampen. Her måtte Farum tage hjem fra Brøndby, med et overraskende 7-1 nederlag i bagagen.

En utroligt spændende kamp, hvor Farum skal forsøge at rejse dig igen, og et OB hold, der formentlig vil være tilfredse med et uafgjort resultat. Dette tror jeg også bliver kampens resultat, og det vil ikke overraske mig, hvis det bliver en nulløsning.

FC Midtjylland - Viborg FF:
Viborg viste storspil med 4-1 sejren over Esbjerg. FC Midtjylland blev snydt for point i de sidste minutter, da OB kort før tid scorede kampens enlige mål. Dette er kampen mellem nummer 9 og 10.

Viborg er som nævnt godt spillende, mens FC Midtjylland i de seneste tre kampe kun har fået 2 point, og derfor også ligger på en skuffende 9. plads. Sidste sæsons bronze vindere skal derfor hente point i kampen mod Viborg for stadig være med i medaljestriden.

AGF - Aab:
Århusianerne kan med en sejr, og et Viborg-nederlag komme over nedrykningspladsen. Aab har brug for en sejr, hvis ikke FC København skal have mulighed for at udbygge det allerede store forspring.

Aab udlignede et kvarter før tid i kampen mod FCK, og sikrede sig et meget vigtigt uafgjort resultat. AGF tabte til AB, og ligner en nedrykker sammen med Silkeborg. Man skal dog ikke afskrive AGF, der bl.a. har slået Brøndby i år. Så det bliver ikke nogen let opgave for Aab.

FC København - Silkeborg:
Top mod bund, eller nr. 1 mod nr. 12. Sådan er situationen for søndagens sene kamp. FC København kører bare derudad, mens Silkeborg bare ikke kan få spillet til at fungere.

Jeg tror også at det bliver en kamp som FC København vil vinde. Ikke en storsejr, men en arbejdssejr. Kampen afgøres sandsynligvis på om Silkeborg overhovedet kan bryde igennem FC Københavns stærke forsvar. Jeg satser på en 2-0 sejr til FCK.

Det ser ud til at blive en spændende afslutning på denne halvsæson, men desværre plejer kampene lige før ferien at være halvkedelige. Dette skyldes formentlig at spillerne i hovedet allerede har taget hul på ferien. Det er set før.

Man skal dog ikke glemme at der står vigtige point på spil for alle hold. Ikke mindst fordi holdene ligger placeret så tæt. Faktisk er det kun FC København der har et forspring ned til næste hold på mere end 2 point.

Superligaen starter igen til marts med følgende kampe:
Brøndby IF - Viborg FF
Farum - AGF
FC Midtjylland - Esbjerg
Køge - Aab
OB - FC København
Silkeborg - AB


Fredag d. 29 november 2002 af: Martin Jensen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: