Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Stop Svineriet


Kategori: Blandede

Solen skinner, det er en dejlig søndag, og jeg er gået en tur i skoven sammen med min kæreste. Vi holder hinanden i hånden, indånder den friske duft af skovbunden...




Solen skinner, det er en dejlig søndag, og jeg er gået en tur i skoven sammen med min kæreste. Vi holder hinanden i hånden, indånder den friske duft af skovbunden, hører fuglene synge og nyder synet af bøgeskoven og dens blomster.

MEN hvad er det...
Der ligger både sølvpapir, plastikpose, ølkapsler og cigaretskodder ved siden af en bænk på et dejligt udsigtssted... Og dét til trods for at der rent faktisk er en skraldespand på den anden side af bænken. Først bliver jeg bare lidt små irriteret over synet. Men der går ikke længe, så er min ellers så idylliske skovtur overskygget af en vrede over folks svineri. Hvem er det, som har så lidt respekt overfor vores natur? Men det er jo snart sagt alle steder - natur som by - hvor der bare bliver smidt skrald - uden at tænke nærmere over det. Ølflasker, cigaretskodder og ja.. pis og papir flyder overalt, hvor man kommer frem. Synes DU måske, det er særlig fedt?... Nej vel.


TV2/Østjylland gør noget ved svineriet
TV2regionen Østjylland har simpelthen fået nok af jydernes svineri, og kører i disse dage en kampagne i lokalnyhederne. Folk, som bor i Østjylland, kan skrive en mail til tv stationen og ”anmelde” særligt slemme områder, og så tager tv stationen ud med kameraet og ser på sagen. Og det kan få enhver til at blive temmelig flov over at se, hvor slemt svineriet egentlig er.

Se svineriet med egne øjne
Nu sidder du nok og tænker, at de tv indslag om vores helt uacceptable svineri ville du egentlig godt selv have set. Og hurra for nettet, for du kan uden problemer se indslagene med egne øjne - også selvom du ikke lige bor i Østjylland - ved at klikke på TV2 logoet for udsendelserne lige her over. Du kommer direkte ind på siden med indslagene, og tro mig - du bliver chokeret.

Pinligt
Jeg synes, at det er yderst pinligt for de mennesker, som er blevet taget på fersk gerning af TV2´s kamera. Men det er tankevækkende, at gerningsmændene virker lettere forundret og uforstående over at blive konfronteret med deres handlinger. Det er tydeligt at se, at de ikke lige har tænkt nærmere over, at de har efterladt papir og ølkapsler ved den ellers hyggelige Spanske Trappe ved Århus Å. Men alt håb er ikke ude, for det er helt tydeligt, at de fleste af gerningsmændene er temmelig flove over at komme i fjernsynet, fordi de har lavet et værre svineri. Jeg håber virkelig, at indslagene får sat gang i debatten om svineriet i naturen og byen. En stor klapsalve til TV2/Østjylland for initiativet.

Hvor svært kan det være?
Helt ærligt, hvor meget kræver det lige at sørge for at smide affaldet i skaldespanden? Skal vi lige lade den sætning stå et øjeblik, inden du klikker videre...



Torsdag d. 13 juni 2002 af: Rikke Sofie Hansen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: