Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Spillet Bounce Out!


Kategori: Rundt på nettet

Kender du det, at du prøver et lille spil, sådan bare for sjov? Du skal bare lige prøve én gang. Nååh ja, det var jo meget sjovt, så du tager lige ét spil mere...




Kender du det, at du prøver et lille spil, sådan bare for sjov? Du skal bare lige prøve én gang. Nååh ja, det var jo meget sjovt, så du tager lige ét spil mere. Hey, det var ikke mindre sjovt, så nu er du nødt til at prøve et mere, og ét mere, og ét mere, og ét mere, og... til sidst er man totalt afhængig, og det kværner rundt i hovedet på en, når man ikke lige spiller det.

Kender du det? Hvis du gør, og du ikke ønsker denne afhængighed, vil jeg foreslå, at du stopper med at læse denne artikel omgående, for hvis du prøver dette spil, bliver du afhængig. Nu er du advaret!


klik på billedet for at se det i stor udgave Spillet i al sin enkelhed
Når spillet starter, får man tildelt 80 vilkårlige kugler, som det ses på billedet her til højre. Nu gælder det så om, at bytte rundt på 2 kugler, ved først at klikke på den ene, så klikke på den anden, herefter bytter kuglerne plads. Kuglerne bytter dog kun plads, hvis en af dem eller begge kommer på linje med mindst 2 andre i samme farve, således at der sidder mindst 3 ens på stribe. Hermed ”falder de 3 ens ud”, og hullet bliver fyldt op igen, med de kugler der ligger lige over. Øverst i banen kommer der nye kugler ned, så der hele tiden er 80 kugler at gøre godt med. Allerede i bane 2, begynder der at komme nogle få sorte kugler frem. Dem kan du ikke bytte plads med, så jo flere sorte kugler på banen, jo færre træk kan du gøre - og jo længere du kommer hen i banerne, jo flere sorte kugler kommer der frem.

I den første bane skal man fjerne 50 kugler for at komme igennem, og det har man en luntes tid til at gøre. Lunten er den, der sidder under kuglerne og brænder, og hvis man ikke når det inden for tiden, springer spillet i luften - for enden af lunten sidder nemlig en stang dynamit.

Når man kommer til den 2. bane, er der 75 bolde, der skal fjernes, i den 3. 100 og sådan vokser antallet med 25 fra bane til bane. Og så skulle jeg hilse at sige, at det kræver sin mand, når der er 150 bolde og op efter, der skal fjernes.

Panik-knappen nede i højre hjørne kan bruges én gang pr. bane. Kommer man i en situation, hvor man ikke kan se, at man kan gøre mere, og der er flere træk, så trykker man på knappen, og vupti så bliver der fjernet 3 bolde af maskinen.

En sjælden gang sker der det, at der ikke er flere træk på en bane, så springer banen i luften uden varsel. Det er bare så råddent, hvis man er kommet højt op i score, og man så skal dø på den måde. Heldigvis er det ikke så ofte det sker, og det er selvfølgelig også en del af spillet.

Pointtælling
Pointsystemet er egentlig logisk nok, og man kan godt lave beregnende træk de første par baner, men så er der ikke længere tid til at gøre det, der er bedst. Så gælder det bare om at fjerne så mange kugler som muligt.

Grundlæggende skal du jo fjerne 3 kugler ad gangen, men det er ikke usædvanligt, at du kan fjerne 4 ad gangen. 5 kugler kan du ofte også fjerne, og det kan du også med 2x3. De 2x3 kan enten være 6 ens kugler eller 3 ens af to forskellige farver. Herefter begynder det at blive svært at finde de store kombinationer, men de findes. Mens jeg sad og undersøgte, hvordan pointfordelingen egentlig hang sammen, oplevede jeg et par gange 3x4 kugler og bare i bane 2 giver det 6840 point. Det er meget, når man ser på, hvad der ellers er af point i det:

                    Bane 1     Bane 2     Bane 3
    3 kugler        30            36           42
    4 kugler       900        1080        1260
    5 kugler      1600        1920        2240
2x3 kugler       1650        1980        2310

En sidste advarsel!
Hvis du på trods af alle advarsler stadig har lyst til at prøve spillet, kan du bare klikke på linket herunder - men så skal du ikke komme og sige, at du ikke er blevet advaret! Det er et spil, du bliver afhængig af!
Bounce Out!


Torsdag d. 13 juni 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: