Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Bærbar PC der sparker røv


Kategori: Gadgets

Der er som bekendt en konstant rivende udvikling i PC-markedet. Det betyder selvfølgelig, at der hele tiden kommer nye og større modeller til.




Der er som bekendt en konstant rivende udvikling i PC-markedet. Det betyder selvfølgelig, at der hele tiden kommer nye og større modeller til.

Amitech har lige sendt en ny serie bærbare på markedet. Serien hedder Amitech FreeNote 4200, og det der kendetegner serien, er, at den rummer de nyeste processorer fra Intel, Pentium 4 med op til 2.50 GHz.



FreeNote 4200 kan både bygges med Intels Celeron og Pentium 4 processorer og Intel Mobile Celeron og Pentium 4 processorer. Mobile er godt nok dyrere, men til gengæld får du omkring en halv times længere levetid på batteriet, da Mobile indeholder den udvidet Intel Speedstep teknologi. Ideelt for ham der konstant er på farten.

FreeNote 4200 fås med både 14.1” og 15” TFT skærme. Serien har 3D-grafik med 64 MB delt DDR-RAM med en kvalitet, der fuldt ud modsvarer de stationære maskiners grafiksystemer. Med ”delt DDR-RAM” menes, at grafikchippen låner af maskines normale RAM (hukommelsen).

Serien har fra starten netkort (10/100), integreret modem (56 K) og infrarød port til mobil datakommunikation. PC-Card porten understøtter CardBus, og et af de kort, der kan sidde i denne port, kunne f.eks. være til BlueTooth. 4200-serien er forberedt til trådløst netværk med indbygget antenne i skærmen og med plads til et mini PCI kort.

Derudover har serien et FireWire stik (oprindeligt fra Mac-verdenen) til store multimedia overførsler og 4 x USB stik til brugernes eksterne enheder, som f.eks. digitale kameraer, web-kameraer, videoer og scannere.

FreeNote 4200 fås både med Windows XP Pro til professionelle netværk og Windows XP Home til hjemmebrug.

Nå, lad os se på hvad dyret, der sparker røv, koster:
FreeNote 4250 med 2.5 GHz Intel Pentium 4 (ikke Mobile)
1.024 MB RAM
40 GB disk
Combo-drev, som både er et DVD-drev og en CD-brænder
Netkort til trådløst netværk
15” TFT skærm.
Der medfølger en stor softwarepakke til hjemmebrug.
Pris: 21.752 Kr.

Hvis du mener, det er lige i overkanten - og du kan ”nøjes”:
FreeNote 4228 med 1.7 GHz Celeron
128 MB RAM
10 GB Harddisk
DVD
14.1” TFT XGA(1024x768) farveskærm
Windows® XP Home
Pris: 11.999 Kr.


Mandag d. 21 oktober 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: