Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Lækker brun sovs


Kategori: Mad og drikke

Vi kommer ikke uden om, at selv om der findes en masse gode købe sauce som Grøn Peber sauce og Bearnaise sauce, så er der ingen af dem, der passer rigtig til flæskesteg, ribbenssteg og gammel davs oksesteg. Der skal brun sovs til, hjemmelavet brun sovs!




Vi kommer ikke uden om, at selv om der findes en masse gode købe sauce som Grøn Peber sauce og Bearnaise sauce, så er der ingen af dem, der passer rigtig til flæskesteg, ribbenssteg og gammel davs oksesteg. Der skal brun sovs til, hjemmelavet brun sovs!

Men hvordan laver man hjemmelavet brun sovs?

Lækker brun sovs
Du skal bruge følgende til 4 personer:
25 gram smør eller margarine
2 spsk. mel, med top
4-6 dl. kartoffelvand eller stegesky*.
Salt og peber
Kulør

* Med stegesky menes det vand som oksestegen er kogt i eller det vand som flæskestegen har stået i, eller det vand som har været i risten under din flæskesteg, alt efter hvordan du tilbereder flæskesteg.


Tilberedning
Smelt fedtstoffet i en lille gryde ved jævn varme. Det skal ikke brunes.
Rør melet ud i det smeltede fedt med et lille piskeris. Det vil samles inde i piskeriset, men slå forsigtigt piskeriset mod kanten af gryden, så falder det ned i gryden igen.
Tilsæt stegeskyen i små portioner. Når den første stegesky er rørt ind i smørret og melet, tilsættes den næste sjat, og sådan bliver du ved, til du mener, sovsen har den rette konsistens.
Lad sovsen koge igennem og tilsæt derefter salt og peber. Husk at røre det ordentligt ud, inden du evt. tilsætter mere.
Til sidst skal du tilsætte kulør, og give sovsen den farve du mener, den skal have. Hvis du ikke er vant til at bruge kulør, skal du være varsom med den. Det er jo brun sovs du laver - ikke sort.

Selv om sovsen er færdig, kan du stadig ”efter justere” den. Synes du, den er blevet lige tynd nok, lader du den småkoge, mens du rører rundt i den, så bliver den tykkere. Hvis den bliver færdig lidt for tidlig i forhold til resten af maden, kan den gå hen og blive lidt for tyk. Så rører du bare en passende mængde stegesky eller kartoffelvand ind i sovsen igen.

Har du gjort det godt, står du nu med en rigtig lækker brun sovs.

Hvis du laver en større portion, kan den sagtens gemmes i køleskabet 4-5 dage. Den kan også fryses ned, så du har til en anden gang.


Torsdag d. 17 oktober 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: