Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Konen er skredet, hva´ så?


Kategori: Mellem mænd

De første tanker der melder sig er sorg, kaos og splittelse. Hvis det skulle ske, at konen skrider, vil din verden formentlig ligne en solformørkelse lige efter bruddet. Det vil være svært at se det positive i ret meget.




De første tanker der melder sig er sorg, kaos og splittelse. Hvis det skulle ske, at konen skrider, vil din verden formentlig ligne en solformørkelse lige efter bruddet. Det vil være svært at se det positive i ret meget. Du har mest af alt bare lyst til sove de næste par år væk - og så håbe på at verden er forandret, når du vågner.



Men rent faktisk behøver et brud slet ikke være så slemt. Og bliver det gjort rigtigt, kan det ske, at det ligefrem bliver til en fordel, I går fra hinanden. Tænk en gang, lige pludselig får du chancen for at gøre en masse ting på ny, du får chancen for at tage hele dit liv op til revision - og ændre de ting du er utilfreds med.

Den første tid efter bruddet
Lige efter bruddet er selvfølgelig den værste tid. Der er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at få hende ud af dit system, og det kan ikke gå hurtigt nok. Lav en liste over alle hendes ulemper set med dine øjne. Du skal mindst finde 10 ulemper, jo flere jo bedre, men i starten kan det virke lidt svært at finde mere end nogle få. Måske kan du endda slet ikke finde nogen fejl ved hende. Man kan have en tilbøjelighed til at blive totalt forelsket i hende, efter at hun er gået, mest af alt ligner hun en gudinde, og hun er bare dejlig. Hun har slet ikke nogen fejl... sludder og vrøvl, hun har masser, du skal bare lige komme på dem. F.eks., brokkede hun sig ofte over, at du kørte for stærkt? Er hun ikke så huslig som du kunne ønske? Havde hun ofte dårlig ånde? Flirtede hun med andre, når du var til stede? Gik hun ofte i noget tøj, du ikke var så vild med? Havde hun lidt for ofte hovedpine, når du havde lyst til sex? Behandlede hun dig af og til unfair, når der var andre? Hørte hun altid skod musik? Havde hun en elendig film smag? Hvad med hendes sko, kunne du lide dem? Var hendes bryster for store, eller for små i forhold til din oprigtige smag? Var du træt af, at hun altid lå topløs? osv., osv.

Væk med minderne om hende. De billeder og ting der minder dig om hende, skal pakkes væk. Du må ikke smide dem ud, for det er det samme som at smide din fortid ud, og det dur ikke. Du skal bare sørge for at pakke de ting væk, som der får dig til at tænke på hende, når du ser på dem.

Ikke noget med at ringe til hende!! Hun skal ikke have fornøjelsen af, at du ringer for at høre ”hvordan det går”, eller at du ligger på knæ for hende. En mand må gerne være ked af det. Han må også meget gerne græde, men det skal ikke være med hende i røret. Det vil kun styrke hende yderligere og gøre dig endnu svagere. Giv hende ikke den ”fornøjelse”.



Hvis der er børn
Lad nu være med at tage børnene som gidsler, de kan ikke gøre for, hvad der er sket. Det er set så ofte, at manden tager dem som gidsler, eller kvinden for den sags skyld - og det er ikke fair overfor børnene! Mandens klare opgave er, at give børnene det de har behov for. Og de har stadig behov for en far, selv om faren og moren har brudt med hinanden! Derfor må manden tage sit ansvar som en mand, og så er den ikke længere.

Det nye hjem
Det nye hjem skal være et sted, hvor du virkelig føler dig hjemme. Hvis hun er flyttet, bør du flytte efterfølgende, væk med minderne om hende. Det kan måske endda være en fordel at flytte til en midlertidig adresse, inden du finder det helt rigtige nye hjem. Når du finder det helt rigtige hjem, ved du det med det samme. Køkkenet, badeværelse, soveværelset og stuen føles rigtig. Adressen ligger så langt væk eller tæt på byen som passer dig bedst. Når du er flyttet ind, og du kommer hjem fra arbejde, vil du føle dig opslugt af tryghed, alting vil føles rigtig.

Livet som single
Endelig har du chancen for at gøre 100%, hvad der passer dig. Smide dine strømper i stuen, når du kommer hjem fra arbejde. Surfe sex på nettet. Hænge oppe hele natten uden der er nogen der klager over det. Gå ud med vennerne både fredag og lørdag. Flirte med alle de dejlige piger. Kun vaske op om søndagen. Smide vasketøjet på badeværelset når du skal i bad. Se det i fjernsynet som du har lyst til. Lad være med at tømme askebægeret, medmindre det er virkelig nødvendigt. Leve af pizza og pølser en hel uge i træk - og lade bakkerne fra pizzariaet og pølsevognen flyde på stuebordet hele ugen. Prutte højlydt mens du spiser hakkebøf overdynget af bløde løg. Opsøge gamle kærester uden der bliver ballade. Det kan være så fedt at være single. Gør hvad der passer dig. Lev det liv du ikke har kunnet, mens du havde en kæreste.

Gør noget godt for dig selv
Efter et brud vil du muligvis opleve, at du mister en del af din selvtillid. Du føler dig mindre værd. Samtidig vil du føle, at der er et stort tomt hul indvendigt. Det er slet ikke så underligt, der er lige en del af dig, der er forsvundet. Og det hul du har fået, skal fyldes ud med noget andet. Det er vigtigt, at du fylder det ud, med noget der er godt for dig, det vil få din selvtillid tilbage.

Sørg for at være sammen med dine venner og din familie. Gå ud med dem, på cafe, på bar, i biografen, til koncert, teateret eller på restaurant. I kan også gå i svømmehallen eller måske bare tage en tur i skoven eller til stranden. Det er ikke så vigtigt, hvad I laver, det skal bare være noget, som du synes er godt og hyggeligt. Du må fremfor alt bare ikke sidde alene.

Du skal også sørge for at komme ud og være sammen med andre mennesker. Igen skal det være noget, som du føler, er godt for dig, og det må meget gerne være noget, som gør dig bedre til et eller andet. Vil du være bedre til at lave mad, så gå på aftenskole, vil du være bedre til at danse, så meld dig til et dansekursus. Du kan også tage til nogle arrangementer, som varer en enkelt aften, som f.eks. foredrag eller vinsmagning.

Styrk din selvtillid ved at købe noget nyt og lækkert tøj, gå til frisør lidt oftere, ta' noget sol, så du får noget farve. Er du blevet lidt for tyk, skal du prøve at tabe dig, og det gør du bedst ved at dyrke noget vægttræning. Med vægttræning strammer du også din krop op de rigtige steder.

Til sidst skal du købe et par CD'er, som kan få dit humør op, når du er hjemme alene.

Verden med nye øjne
En dag vil du vågne i din seng, og så går det op for dig, at du nu ser verden med nye øjne. Du kan mærke, at du har fået din selvtillid tilbage, måske er den endda blevet større. Du kan også mærke, at det ikke længere gør ondt, når du tænker på hende. Nu er du kureret for dine kærestesorger - og du vil nu være klar til at åbne dig overfor en anden kvinde. Når du lukker en ny kvinde ind i dit hjerte, vil du på ny opleve en dejlige summende fornemmelse i maven. Du er forelsket.


Mandag d. 14 oktober 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

#1 (af 1 kommentarer)
13-02-08 12:39:51
Thomasmcool

Kommentarer: 1

Det kan sgu ikke være mere rigtigt. Man skal selvfølgelig altid tilpasse nogle småting, så det passer til dit liv. Men alt i alt, så skal man altså bare se fremad. Det kan også for nogle virke som en god måde at komme videre, hvis man får følelsen af, at nu skal man sgu vise hende hvad hun har mistet. I processen, hvor man så f.eks. begynder at træne, eller laver det man altid har brændt for, vil man helt automatisk kommer videre, hvis ikke helt over hende. Og nej, det tager selvfølgelig ikke kun 1 måned, hvis hun betød rigtig meget for en. Men det er en god ting at bruge sin tid på, da man højst sandsynligt ikke 18 timer i døgnet kan se venner eller andre der støtter en.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: