Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Danske ølentusiaster inviterer til ølfestival


Kategori: Kultur og sport

"Danske Ølentusiaster" er en forening, som blev stiftet d. 5. september 1998. I dag er der allerede 4000 medlemmer - så der er løbet meget øl i glasset siden, fristes man til at sige.




”Danske Ølentusiaster” er en forening, som blev stiftet d. 5. september 1998. I dag er der allerede 4000 medlemmer - så der er løbet meget øl i glasset siden, fristes man til at sige.

”Danske Ølentusiasters” formål er at arbejde for et bredt og varieret udbud af øltyper. De oplyser og skaber debat om øl, de stimulerer håndbrygning, de udbreder kendskabet til traditionel dansk brygkunst. Derudover medvirker de til at sikre en markant højnelse af ølkulturen, og at øl behandles med respekt.



Ølfestival
I foråret (2002) arrangerede Danske ølentusiaster for første gang en ølfestival i København, og da det blev en kæmpe succes, har de valgt at lade vest Danmark få glæde af det også. Den 25.-27. oktober 2002 vil der i Ridehuset i Århus (tæt på banegården), være mulighed for at smage alverdens øl på en ølfestival. Der vil være mulighed for at smage på ca. 300 forskellige øl fra både danske og udenlandske bryggerier.

For de fleste danskere er øl bare den velkendte pilsner, men det er kun én af de ca. 50 forskellige øltyper, der findes. På festivalen vil der bl.a. være mulighed for at smage den belgiske Trappistøl brygget af munke på belgiske klostre, ales kendt fra de britiske pubber, dessertfrugtøl, øl lagret på egefade og øl brygget på rug. Det vil også være muligt at smage på øllets pendant til Champagne, Gueuze.

I USA og flere lande omkring os, Belgien, England, Holland og Tyskland, har det mange år været muligt at gå på ølfestival. Det skyldes ikke mindst, at de har haft et meget større udbud af øl at vælge i mellem. Og da øl udbudet er blevet større her i landet, f.eks. er hvedeøllet kommet til Danmark og flere og flere pubber med specialøl er åbnet, synes arrangørerne altså det er på tide at gå på ølfestival, for at opleve noget af det store udvalg der findes.

Prisen for at komme ind på festivalen er 75 kr. I den pris får du en festivalguide, et øl smageglas og to poletter til smagsprøver. Da to poletter formentlig ikke er nok, kan du købe flere under festivalen.

Foreningen
Hvis du har lyst til at melde dig ind i foreningen ”Danske Ølentusiaster”, kan det gøres for kun 200 kr. om året. Indmeldelse kan ske på deres website.

Som medlem får du en række fordele:
  • Det kvartårlige ambitiøse magasin ØLentusiasteN med nyt fra øllets verden.
  • Mulighed for studierejser til ølfestivaler i udlandet.
  • Bryggeribesøg.
  • Foredrag.
  • Ølsmagninger.
  • Tilbud til medlemmerne, f.eks. rabat på køb af øl.

Som medlem kan du enten være aktiv eller nydende, det er valgfrit. De aktive giver en hånd med til holde foreningen og forskellige arrangementer i luften.

Læs mere på www.ale.dk.


Mandag d. 7 oktober 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: