Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Vi vælger oftere ekstrem-sport - og golf


Kategori: Kultur og sport

Danskerne har ondt i foreningslivet. Sådan lyder temaet oftest, når medierne diskuterer vores forhold til vor nations helt enestående foreningskultur. Meldingen er, at der bliver færre og færre foreninger og at det peger på en dalende interesse for denne form for fællesskaber.




Foreningslivet i Danmark
Danskerne har ondt i foreningslivet. Sådan lyder temaet oftest, når medierne diskuterer vores forhold til vor nations helt enestående foreningskultur. Meldingen er, at der bliver færre og færre foreninger og at det peger på en dalende interesse for denne form for fællesskaber. Men er vores trang til at gå sammen i foreninger, virkelig ved at gå fløjten i takt med opbygningen af fitness-centre og overgivelsen til den fremherskende individualisme i vort samfund?

Dansk Idrætsforbunds medlemsantal er en god indikator. Og her ser det slet ikke så skidt ud. Tværtimod. Dansk Idræts Forbund udgiver hvert år en medlemsstatistik, og den fra i år viser godt nok et lille fald i antallet af foreninger på -0,8% - men en fremgang på over 5.000 medlemmer. DIF tæller i alt 1.652.960 medlemmer, og DIF er rent faktisk vokset hvert år siden 1993, hvor medlemstallet var 1.520.638.

Medlemmerne flygter altså ikke fra idrætsforeningerne. De rykker snarere sammen i større foreninger for at nyde godt af bedre administration, bedre træningsfaciliteter og flere muligheder for at konkurrere på deres eget niveau. Og så er der selvfølgelig altid nogen der skifter sportsgren - og derfor også skifter klub og forbund.


De unge svigter - men det er ikke så sært
Sportsgrene med vægt på årgangene fra 18 til 25 år oplever et fald i medlemsskaren, såvel som i antallet af foreninger. Det kan nu have mange forklaringer. Èn af dem er, at der simpelthen ikke er så mange unge i den aldersgruppe mere. Ifølge Danmarks Statistik var der 1. januar 2002 hele 16% færre i aldersgruppen 15-29 år, end der var i 1992. Der mangler altså hen ved 180.000 personer i den aldersgruppe. Det må nødvendigvis også give udslag i medlemsskaren i foreningerne. Aldersgruppen falder med 12% frem til 2005 og stiger derefter igen, så der er håb forude.

Det slår selvfølgelig hårdt ned på de sportsgrene, der i 80'erne og starten af 90'erne lukrerede på de store ungdomsårgange. Her har Basketball været særligt udsat. Det ses også på medlemsudviklingen hvor forbundet ligger helt i bund sammen med Dart og Billard i øvrigt, der sammen med beslægtede sportsgrene som Bowling, Petanque og Keglesport alle ligger i den helt tunge ende af statistikken. De har åbenbart ikke megen tiltrækningskraft i tidens udbud af fritidsaktiviteter.

Tyngden ligger ved de store sportsgrene
Ser man på, hvor de store mængder af medlemmer befinder sig, er det stadig de store velkendte sportsgrene der har et solidt greb på danskerne, og der er ikke noget der antyder at det vil blive ændret lige med det samme. Kun 7 forbund har en nettotilgang på over 1000 nye medlemmer i år. Disse 7 forbund sidder samtidig på næsten 1 mio. eller 2/3 af alle DIF's medlemmer. Blandt de 7 forbund har kun en enkelt sportsgren - sportsdans - mindre end 100.000 medlemmer. De øvrige 6 forbund er: Fodbold, Golf, Badminton, Håndbold, Gymnastik og Svømning i nævnte rækkefølge. Golf har altså opnået at etablere sig som en sværvægter i foreningssporten. Det er meget værdifuldt for Golf, for det lader til at være selvforstærkende at være i dét selskab. Med det følger der nemlig frivillige foreningskræfter, sponsorpenge, talentudvikling, stabil international elite og dermed en masse eksponering - og så er en god cirkel skabt. Det bliver meget svært at trække gulvtæppet væk igen under en så stor sportsgren.

En trend mod det ekstreme og individuelle
Men myten om den fremherskende individualisme og tendensen imod større, farligere og mere bemærkelsesværdige præstationer viser sig at holde ganske godt stik. Blandt de 10 forbund der har oplevet den største %-vise fremgang i medlemsskaren, finder vi kun en enkelt holdsport. Det er til gengæld også topscoreren, hvis man ser bort fra paraplyorganisationer som Arbejderidræt, Handicapidræt og lignende. Amerikansk Idræt (Baseball og Amerikansk Football), har oplevet hele 13.6% fremgang i år. Ser vi bort fra denne rookie - der nok har nydt godt af TV2's natlige NFL udsendelser, har vi følgende sportsgrene på top 10: Drageflyvning, Karate, Golf, Triathlon/Multisport, Kano/Kajak, Skøjtesport, Faldskærm, Badminton og Boksning.

Kendetegnende for dem alle er en høj grad af individualisme i udførelsen. Og det er både drenge og piger der bevæger sig i den retning. Når danskerne melder sig ind i foreninger, er det altså oftere i en sportsgren med en høj grad af ekstrem-præstation og individualisme, der lokker. Det ligger i tiden.

Og hvorfor skulle man ikke også prøve det af? Når der nu er ildsjæle og entusiaster ude i de danske klubber, der kan hjælpe én i gang med drageflyvning, kajakroning og triathlon-træning, hvorfor så ikke gribe tilbuddet og prøve noget nyt af i en periode. Fodboldklubben løber jo ingen steder imens, og det skader aldrig med luftforandring. Brug de mindre idrætsforeninger til at udfordre dig selv og dine grænser på nogle nye områder. Det er det, de er der for.


Mandag d. 30 september 2002 af: Mads Krogh Nielsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: