Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Gode råd om forkølelse


Kategori: Krop og velvære

Efteråret og vinteren er den helt store tid for forkølelser. Det er noget, der rammer stort set alle 2-3 gange om året, og børn bliver endda ramt 5-8 gange årligt. Men hvad er forkølelse, og kan vi gøre noget for at sætte smitterisikoen ned? Det vil vi se på i denne artikel.




Efteråret og vinteren er den helt store tid for forkølelser. Det er noget, der rammer stort set alle 2-3 gange om året, og børn bliver endda ramt 5-8 gange årligt. Men hvad er forkølelse, og kan vi gøre noget for at sætte smitterisikoen ned? Det vil vi se på i denne artikel.

Hvad er forkølelse?
Forkølelse er en smitsom virussygdom, som angriber slimhinderne i svælg og luftveje, som gør, at næsen begynder at løbe med en tynd væske, som senere bliver til tyk, gulligt snot. Sygdommen varer typisk en uges tid, og den rammer folk i alle aldre.

Udover at næsen begynder at løbe, vil der ofte være symptomer som ondt i halsen, hvor det kan være svært at synke, du begynder måske at nyse, at hoste og generelt føler du dig sløj og utilpas. Det er heller ikke usædvanligt, hvis du får lidt feber. Børn får i øvrigt oftere feber ved forkølelser end voksne, og deres temperatur kan nå helt op på 40°C.

Sygdommen smitter fra 1 døgn inden udbrud og op til 3 døgn efter udbrud.



Nedsæt risikoen for at blive forkølet
Når du bliver smittet, sker det fra en anden person. Viruset overføres enten gennem luften, via et nys eller hosten, eller ved berøring mellem to personer. Du skal være opmærksom på, at en virus også kan overføres gennem ting, en kop, en tallerken, en blyant osv.

Følgende råd nedsætter risikoen for at bringe smitten videre:
  • Hold afstand til forkølede personer.
  • Undgå at røre ved dine øjne eller din næse, hvis du har været i berøring med en forkølet person.
  • Hvis du kan undgå at opholde dig i rum med mange mennesker, vil det være bedst, da her kan være en stor smitterisiko.
  • Sørg for en god håndhygiejne - det gælder både den forkølede person og personer, som omgås en forkølet.
  • Smid de brugte engangslommetørklæder i sin egen pose. En pose som kun den forkølede er i berøring med - og selv smider ud.
  • Luft jævnligt ud i hjemmet, men undgå kulde og træk.


Hvis uheldet er ude
Skulle du være så uheldig, at du er løbet ind i en forkølelse, er der umiddelbart ingen grund til at søge læge, da lægen ikke kan gøre det store ved det. Dog er der et par gode råd, du kan følge:
  • Læg hovedet højere end resten af kroppen, når du skal sove.
  • Sørg for at du ikke fryser.
  • Drik noget varmt.
  • Hostesaft kan ikke få hosten til at forsvinde, men den kan lindre.
  • Nogle bolcher kan også lindre lidt på en øm hals f.eks. VICKS.
  • En næsespray kan lindre på en snottet næse.
  • Har du fået det rigtig skidt med ondt i hovedet og feber, kan hovedpinepiller være en god hjælp, da de både kan fjerne hovedpinen og slå feberen ned.
  • Husk at holde en god håndhygiejne, så risikoen for at du smitter andre, bliver nedsat.


Et par gamle husråd
Forebyggende
C-vitamin er med til at styrke kroppens immunforsvar, og det er jo som bekendt det, der beskytter mod virus. Dvs. får du nok C-vitaminer, er du lidt mindre udsat for at få en virus. Hvis du frem for at spise piller med C-vitamin, hellere vil spise dig til det igennem din kost, kan du bl.a. spise citrusfrugter, bær, tomater, blomkål og kartofler. Her i landet kommer den største del af vores C-vitamin fra kartoflerne. Vær dog opmærksom på, at C-vitaminet nedbrydes af kogning, lys, ilt, rygning og varme.

Lige ved og næsten
Dette råd skal bruges lige inden forkølelsen bryder ud. Det er den dag, hvor du kommer træt hjem fra arbejde, og du kan mærke, at du slet ikke føler dig oplagt til noget. Du kan også mærke, at der er ”noget på vej”.

Til dette råd skal du bruge varm kaffe og snaps med stuetemperatur - hvis du bruger snaps fra fryseren, er det for koldt. Smid nu en mønt ned i en kop, og hæld kaffe i til du ikke kan se mønten, så hælder du snaps i, til du kan se mønten igen og igen kaffe i til du ikke kan se mønten. Sådan bliver du ved, til koppen er fuld. Mens du drikker det, skal du indsnuse dampene fra koppen. Når koppen er drukket, laver du en til. Og kan du holde til endnu en, tager du en mere, du har behov for det i dag ;-)

Det skal indtages i en blød sofa, og du skal huske at slappe af! Når du kan mærke trætheden kommer over dig, går du i seng.

Når du vågner dagen efter, vil du i mange tilfælde have det bedre.

Has på snottet
Lad mig sige med det samme, at det her er ikke noget, du skal bruge på dine børn! Det er heller ikke noget, du skal gøre den første uge, du er snottet. Det skal først bruges, når du har været forkølet i 10-14 dage, og du er ved at gå amok over det forbandede snot, som du ikke synes, du kan slippe af med.

Kog noget vand og hæld det op et krus. Lad det stå i ca. et kvarter, og smid så en teskefuld salt ned i vandet. Når det er lunken, stikker du næsen ned i koppen og suger saltvandet ind gennem næsen og ned i munden, hvor du spytter det ud. Gør det 3-4 gange, alt efter hvad du har mod på. Det er ikke særlig sjovt at gøre det, men det er uhyre effektivt.


Torsdag d. 26 september 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: