Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
1552 har stemt.

Livet med Internet


Kategori: Rundt på nettet

Kan du huske det - da du ikke havde en Internetforbindelse? Ja det er selvfølgelig afhængig af, hvor gammel du er, men for de fleste er det ikke noget, der har været der hele tiden.




Kan du huske det - da du ikke havde en Internetforbindelse? Ja det er selvfølgelig afhængig af, hvor gammel du er, men for de fleste er det ikke noget, der har været der hele tiden. Børn derimod kan slet ikke forstille sig en verden uden, den har jo altid været der; efter hvad de kan huske. I denne artikel vil vi prøve at tage et kig tilbage i tiden. Vi vil se på, hvad Internet har ført med sig, og hvor dagligdagen er blevet lettere.

Nå ja, det er selvfølgelig ikke alle, der har Internet. Der er stadig nogle stakler, som ikke har oplevet det og ikke helt har forstået, hvad det er for noget. Mange af dem synes, vi er nogle stakler, os der har Internet, at vi gider bruge vores tid på det...?!?


De nye ord
Internet har ført en masse fremmed ord med sig, og jeg forstår godt, hvis der er nogen, der har svært ved at følge med. Det er altså ikke alle, der er lige nemme. Lad os tage nogle eksempler: HTML, ASP, Java, Script, ADSL, ISDN, IP-adresser, server, ping, ftp opload, AVI, BIOS, PCI, MMS, FAT32, LAN, TCP/IP, UBS og browser.

Er du en haj til alle disse frække udtryk, vil du vide, at der et ét af de nævnte, som intet har med Internet og PC'ere at gøre. Det er et af de nye udtryk, men i en lidt anden boldgade, hehe ;-) Kan du finde det?

I Danmark har vi valgt at beholde de engelske ord, men det er ikke alle steder, de har det. I Tyskland f.eks. siger de ”Fenster XP”, hvor vi jo siger ”Windows XP”. Det lyder ikke helt så fedt, vel? Men det ville måske gøre, at det var lidt nemmere at gå til for nybegyndere, hvis vi fik lavet nogle danske udtryk.

Internet til daglig
Dagligdagen er for mange, der har Internet, blevet væsentligt lettere. Jeg husker tydeligt, når jeg skulle på posthuset for at betale regninger. Kø, venten, spild af tid og så til en pris der var 10 gange højere, end det koster at betale en regning på nettet. Det var også den gang, at hvis man ville vide en aktiekurs som privatperson, måtte man ringe til banken, og så kunne de oplyse en ca. pris. Men det var jo ikke noget, man kunne gøre mange gange på en dag. Kursen kan man heldigvis følge på nettet i dag. Den er en smule forsinket, men du skal ikke ulejlige nogen for at få den at vide - samtidig er kurtagen faldet betragteligt. Du kan for øvrigt få en netbank, som du aldrig skal holde møde med, og som ikke sender kontoudtog ud. Har du et problem eller et spørgsmål, skriver du bare til dem, når du har tid. Og der er mange penge at spare ved at bruge dem.

Det er ligesom det, der går igen, når vi snakker Internet, du sparer både tid og penge. Mange ting er ganske enkelt blevet enklere.

Som du ved, findes der en strøm af nyheder og informationer på nettet. Hvis der sker noget vildt et eller andet sted i verden, kan du være helt sikker på, at du med det samme kan finde det på nettet. Der kan selvfølgelig være det store problem, at du ikke kan komme ind på diverse nyhedssites, når de store ting sker, som f.eks. terrorangrebet i USA. Nettet er stadig ungt, så det er ikke et problem, vi kommer til at opleve i fremtiden. Er du i øvrigt klar over, der gik mindre end en halv time fra det første fly fløj ind i World Trade Center, til vi kunne se det på nettet her i landet? Det viser virkelig den styrke, der ligger bag nettet!

Interessegrupper, eller som man kalder det på nettet, communitys, er også noget, vi ikke kan slippe uden om, og heller ikke skal for den sags skyld. Det, at folk med en fælles interesse kan mødes på nettet, er fantastisk. Og så er det uanset, om interessen går på biler, frimærker, musik, film, computerspil, både, teater, børn eller ja, hvad ved jeg... Selv et kontaktbureau er et community, den fælles interesse er at finde en kæreste.

Der er desværre også nogle interessegrupper, som langt de fleste gerne ser lukket ned. De pædofile netværk, som har fået meget lettere ved at udveksle billeder og film. Man skulle tro, det er løgn, men de har faktisk også en hjemmeside. Det er nok prisen for ytringsfriheden, og det er her, mine grænser bliver overskredet. Og NEJ, jeg vil ikke linke til dem!

Familie, venner og bekendte kan vi nemmere holde kontakten med. Det er hammerende nemt at sende en email ”Her går det godt, gør det også det hos jer??”. Vi har også alle sammen prøvet at modtage en email med en ordlyd a la ”Se lige her...” og så følger der en eller anden fjollet film eller et intetsigende billede med. Det er også venner og familie, vi kan dele elektroniske familiebilleder med. I gamle dage skulle vi mødes, det behøves vi ikke nu. Nu får vi en mail, ”Se her er nogle billeder fra festen”. Nemt, hurtigt og enkelt.

Du kan allerede nu smide dine busplaner og diverse telefonbøger ud. Begge ting kan du nemt slå op på nettet. Så skulle da fanden stå i, at lade det flyde hjemme hos dig selv. Ud med det - og lad os så håbe på, at vi snart bliver spurgt, om vi ønsker at få telefonbøger frem med posten, eller vi ønsker at spare lidt på naturen.

Hvis du førhen havde lyst til at se eller læse noget frækt, kunne du enten hente et frækt blad eller en fræk film i kiosken. Men hvis du er som de fleste, synes du, det er lidt ufedt at gå ned i kiosken og hente et frækt blad, når det er naboens datter, der står der. Du kunne selvfølgelig også tage noget af det frække ud fra dit skab, som du har set 25 gange før. Det er slut, efter vi har fået Internet. Nu kan du se, alt det frække du vil - uden du behøver at gå ud, uden det behøver at være pinligt.

Hvis du er vild med at spille spil på netværk, altså med eller mod andre mennesker, er nettet også stedet. Og det er uanset, om du er til action-, adventure- eller casinospil. Nettet giver dig alle muligheder.

Den nye økonomi
Du har sikkert hørt om den nye økonomi, men ved du, hvad det dækker over? Det er faktisk meget enkelt. De »nye penge« tilhører den »nye økonomi« - eller det er det, man siger. I virkeligheden betyder det blot, at når du køber noget på nettet, så bruger du »de gamle penge«, når så dine »gamle penge« bliver modtaget i en netbutik, bliver de konverteret til »nye penge« - nu tilhører de »den nye økonomi«. Så simpelt er det.

Det der efter min mening er det fantastiske med Internet og »den nye økonomi«, er, at alle har mulighed for at være med. Med mere eller mindre arbejde kan alle komme på nettet, man skal ”bare” lære at kode noget HTML og måske noget JavaScript. Faktisk findes der flere løsninger til at få en hjemmeside på nettet - uden nogen som helst brug af kode. Bl.a. har både SOL og Opasia lavet en løsning til det.

Dog skal det ikke være nogen hemmelighed, at vil du virkelig have succes, er sådan en standard løsning ikke god nok, så skal du enten skabe din egen kode eller købe dig til den. Det er heller ikke noget problem at skabe sin egen kode. Der findes masser af bøger om emnet, og vælger du de rigtige bøger, er de ikke ret dyre. F.eks. har IDG lavet et hav af bøger om det, og de kan næsten købes i hver en kiosk eller på hver en tankstation. De går ikke i dybden, men de giver dig et fint grundkursus i at kode. Lidt frisk kan man sige, at de lærer dig at lave et træhus, men vil du lave et i sten, eller vil du have vand lagt ind, er de ikke gode nok. Til gengæld kan du efterfølgende komme videre på nettet. Her kan du stort set lære det hele.

Hvis du skal have rigtig succes med den nye økonomi, er du nødt til at lave en butik på nettet. Det er den mest sikre vej til at lave penge ad denne vej. Hvad du skal sælge? Det er op til dig, men skal det være en succes, er det et must, at du sælger noget, som der ikke er svært at sælge. Det kunne være CD'er, deodoranter, bøger, radioer, TV, PC'ere, parfume, bøger og blade, alt det som ikke er svært at sælge over en telefon. Det skal være noget, kunden ikke er nødt til at prøve, inden han køber det af dig.

Hvis du har mod på det - og ikke bedre ting at give dig til - kan du også give dig i kast med et magasin for mænd. Der er ikke nogen penge i det, men hvis du alligevel ikke har noget bedre at tage dig til... så er du som os andre stakler, men hvad er der galt i det...? Al konkurrence er i øvrigt velkommen *GG*.

Hvis du derimod har en virksomhed i den gamle økonomi, kan du få stor glæde af den nye økonomi. Prøv at tænke på hvad det koster, hvis du skal lave en brochure til 500 kunder eller mere. En brochure i flot glitterpapir. En brochure med rigtig flotte billeder. En brochure som virkelig kan sælge virksomheden eller produktet. Med adresser, telefonnumre, emailadresser, mange billeder og masser af tekst. Forestil dig så - at du i stedet laver en brochure på nettet, et website. Med interaktive billeder hvor produkterne kan drejes rundt. Hvor alting kan ændres med et knips. Hvor nye produkter kan komme på fra dag til dag. Hvor man kan lave bestillinger. Hvor man som kunde kan logge sig på, og se hvad man har købt tidligere, og man kan se, hvad man kan få i rabat, hvis man køber så og så mange. Hvor man kan bestille brochure i eget navn osv. osv. Kan du se det for dig, her har de gamle virksomheder en god chance for, dels at spare penge og dels gøre sig selv bedre.

Er der slet ingen downside ved Internet?
Jo det er der da. Der er en del, der bliver afhængige dels af Internet og dels af de spil, som findes der... hér. Der er også nogen, der er så grebet af nettet, at de føler, det er, ”det eneste sted de lever”, de lukker sig ude fra den virkelige verden.

Faktisk er jeg også bange for, at vi alle sammen får en lidt mere syg tankegang, da vores grænse, for hvad vi kan tåle at se, flytter sig. Vi bliver ligesom lidt mere immun, når vi ser meget af det skrammel, der findes på nettet. Der bliver flere og flere sites, som beskæftiger sig med alt det, som, vi almindelige mennesker synes, er sygt. Meget af det er endda rigtig sygt! Jeg har personligt flere gange set ting på nettet, som jeg helst havde været foruden.

Alt i alt er Internet en gevinst for verdenen, og der er ingen tvivl om, at livet på mange måder er blevet både sjovere og nemmere med nettet.

Links
Hvis du har lyst til at besøge nogle af de steder, jeg har haft i tankerne, skal du være velkommen:

Nyheder
www.jp.dk
www.berlingske.dk
www.politiken.dk
www.eb.dk
www.bt.dk

Communitys
www.hi-speed.dk
www.campingferie.dk
www.weibel.nu
www.filmz.dk
www.simracing.dk
www.baadmagasinet.dk
www.liveforum.dk
www.voresborn.dk
www.HotFlirt.dk

Busplaner og telefonbøger
www.krak.dk
www.degulesider.dk
www.ht.dk
www.sporveje.dk
www.aalborg.dk/bus
www.odense.dk/bus

Spil
www.entercasino.com
www.heroes.dk

Egen hjemmeside
http://internet.opasia.dk/hjemmeside
www.webcafe.dk
www.html.dk

Sider for mænd eller drengerøve
www.borbi.dk
www.mandezonen.dk


Tirsdag d. 17 september 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: