Kategori: Gadgets
Volkswagen gruppens spanske lillesøster Seat, har offentliggjort de første billeder af den kommende Cordoba. Modellen, som egentlig er en Seat Ibiza med stort bagagerum, vil bygge videre på den designfilosofi, der sås første gang med Ibizaen.
Volkswagen gruppens spanske lillesøster Seat, har offentliggjort de første billeder af den kommende Cordoba. Modellen, som egentlig er en Seat Ibiza med stort bagagerum, vil bygge videre på den designfilosofi, der sås første gang med Ibizaen.

Seat disker om med frækt og forførende design.
Hvis du synes bilen minder om Alfa-Romeos nuværende modeller, er du ikke helt galt på den. For Alfas tidligere chefdesigner, Walter Da Silva, blev for nylig udpeget som hovedansvarlig for designafdelingerne hos både Audi, Lamborghini og Seat. Cordobaen er næsten italiensk i sit design og udstråling, og formålet med Seat er da også at skabe den spanske Alfa-Romeo.

Var der nogen der sagde Alfa-Romeo?
Akselafstanden på den nye udgave er øget med 17mm i forhold til forgængeren, og den er ligeledes vokset 58mm i bredden til gavn for pladsforholdene. Indenfor byder Cordoba på en lækker og indbydende kabine, der repræsenterer den kendte Volkswagen samlekvalitet.

Sportslig kabine af høj kvalitet.
I første omgang kommer Cordoba med seks motorer: Tre diesel samt tre benzin. Dieselmotorerne findes i to TDi turbo udgaver på 1.9 liter, og henholdsvis 100 og 130HK. Derudover en traditionel diesel SDi på 1.9 liter og 64HK. Benzinmotorerne er på henholdsvis 1.2 liter (3 cylindre) og 64HK samt to 1.4 liters 4 cylindrede udgaver på 75 og 100HK. Bilen vil komme i tre udstyrsniveauer: Stella, Sport og Signo. Priserne er endnu ukendte, men en startpris på ca. 155.000 for en Cordoba 1,4 (75HK) Stella, vil ikke være urealistisk. Cordoba har verdenspremiere d. 26 september på biludstillingen i Paris, og ventes ude ved forhandlerne sidst på året.
Del denne historie på facebook
Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.