Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Dagen derpå


Kategori: Krop og velvære

Du kender det kun alt for godt. Du var ude og bulder dagen før, og nu ligger du i sengen med et hoved på størrelse med Rundetårn - og et dusin håndværkere er ved at reparere det. Du har kvalme og du ved ikke helt, om du skal kaste op. Du har det ad helvede til.




Du kender det kun alt for godt. Du var ude og bulder dagen før, og nu ligger du i sengen med et hoved på størrelse med Rundetårn - og et dusin håndværkere er ved at reparere det. Du har kvalme og du ved ikke helt, om du skal kaste op. Du har det ad helvede til.

Har du kone og børn, kan du være helt sikker på, at lige netop i dag er de meget mere interesseret i dig, end de plejer. Er ungerne ikke ret store, synes de, det er enormt fedt at hoppe på dig og din seng. ”Kommer du ikke snart op far...?”. Er de større, synes de helt sikkert, at det er i dag, du skal lappe deres cykel, hjælpe dem med matematik eller tage i svømmehalen med dem. Er de store, kommer de gerne ind og griner af dig. De har selv prøvet det, og de kender selv den møg-verden, du lige er vågnet til. Konen har en hel masse planer for i dag. Du skal vaske bil, så skal I en tur i skoven med svigermekanikken, og drikke kaffe hos dem bagefter.

En dag som denne ville du ønske, at du var single.


Når du ligger der i sengen, er der stor sandsynlighed for, at du fortryder, og det er uanset, om du vågner som single eller som far og mand. Men det må du ikke, du må ikke fortryde. Når du er havnet i den her situation, er der helt sikkert en grund til det, en god grund. Det kan være noget trist, som at konen lige er skredet, eller du har mistet dit job. Men det kan også være, at du og et par kammerater bare er faldet i et hul, og når det kom så vidt, som det gjorde, føltes det rigtigt, da du drak igennem, så må du ikke fortryde nu. Jeg ved, det kan være svært, men glæd dig i stedet over, at du fik ”raset” ud, du har fortjent det.

Som du ved, er det bedre at forbygge end at helbrede, så der er faktisk et par ting, du kunne have gjort, inden det kom hertil. Du kunne have drukket et glas piskefløde eller et glas madolie. Piskefløden skulle virke neutraliserende på alkoholen, du hælder ind. Italienerne bruger tricket med madolien. Den lægger sig som en hinde i mavesækken, så alkoholen har svære ved at trække ud i kroppen og gøre sin virkning. Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor bruge et af disse trick, hvis man har lyst til at gå ud og fulde sig. Derfor vil jeg også hellere anbefale, at du drikker et stort glas vand og tager et par hovedpine piller, inden du går i seng.

Nu er det på tide at stå op, og det første du bør gøre, er at indtage et par hovedpine piller sammen med et stort glas vand. Tag et nyt glas vand og sæt dig ind i sofaen. Det kan være svært at drikke så meget vand, men du kan være sikker på, at det gør dig godt.

Når du har siddet noget tid, kan du mærke, at du er ved at være sulten. Hvis det skal være helt rigtigt, bør du spise noget ikke fed mad, da det nemmere optages i kroppen, men det er altså ikke det rigtige at spise på sådan en dag, hvis du spørger mig. Smut hellere omkring den nærmeste grillbar og køb nogle pommefrites, og hvis du er meget sulten en grillkylling også. Hvis du er til det, kan du købe en portion pølsemix i stedet for. Pølsemix er pommefrites og pølsestykker, som er varmet i frituren, og til sidst hældes der salt og karrydressing over. Kanon dagen derpå! Det hele skylles ned med en stor kold Cocio.

Nu kan du mærke, at du er ved at få det bedre.

Så er det tid til at smutte omkring kiosken, tanken eller videobutikken, da du nu har behov for et par videofilm, en masse cola og et par poser chips. Hvis du kan mærke, at din mave stadig har tømmermænd, at den ligesom ikke helt kan ”falde på plads”, kan det være tid til en kold øl. Jeg ved, den kan være svær at få ned, men bare ned med den, den vil også gøre dig godt!

Når du har set filmene, drukket colaen og spist chipsene, er du stort set på toppen igen. Hvis du har en kæreste, vil det være godt for dig, hvis du kan holde til lidt motion. Send børnene ud og lege, tag kæresten med ind i soveværelset og giv hende den helt store tur. Du skal svede ved det, det skal simpelthen være, så det løber af dig... kureret.

Allerede samme aften vil du være i stand til at tage i byen igen. Go' tur!


Torsdag d. 5 september 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: