Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Det ultimative opgør


Kategori: Kultur og sport

Robinson Ekspeditionen år 2002 - Det endelige opgør. Sådan har TV3 annonceret den sidste Robinson Ekspedition, og den startede mandag d. 2. september.




Robinson Ekspeditionen år 2002 - Det endelige opgør. Sådan har TV3 annonceret den sidste Robinson Ekspedition, og den startede mandag d. 2. september.

Første gang, udsendelsen trillede hen over skærmen, var i 1998. Dermed er det 5. gang, vi kan følge en flok deltagere, som kæmper om en stor gevinst. Dog er der den forskel, at denne gang er det gengangere fra de forrige ekspeditioner. Det er de deltagere, som seerne enten har elsket eller hadet mest - ingen nye ansigter. Der er 21 deltagere, 10 kvinder og 11 mænd.

Der er flere forskelle på i år og de forrige år. Normalt har det været blandede hold, i år er det damerne mod herrerne. Normalt har de måttet medbringe en personlig ting, det må de ikke i år. De medbringer kun det tøj, de går og står i. De andre år har der været en halv million på højkant, i år er det en million, de skal kæmpe om. Og kamp er der slet ingen tvivl om, at der bliver!



Med en så stor kontant pengepræmie til vinderen, er der lagt op til alliancer, intriger og interne kampe for at vinde. Alle har en eller anden holdning til de andre, og mange af deltagerne har mødt hinanden før. Nogen er blevet venner på de tidligere ekspeditioner, og muligvis er der opstået nogle alliancer, inden de tog af sted. Alle vil gøre deres for at vinde millionen i det taktiske spil, vi kommer til at se sig udspillet over de kommende 14 afsnit.

”Der er ingen grænser for, hvor langt vi kan gå med de her deltagere. Nu kan vi bruge alle de ideer, vi ikke har brugt tidligere, fordi der ikke er fremtidige ekspeditioner at tage hensyn til. Vi har mange ting i ærmet. Vi kan bruge, at de kender hinanden og har fordomme om hinanden. Selve spillet ændrer sig, og reglerne er nye. Ingen af de 21 kan forudsige, hvad der skal ske - kun at det stadig foregår på en ø, at der er konkurrencer og ø-råd,” sagde Thomas Mygind til B.T. i april.

Han sagde også ”Uanset hvilket spil, de forestiller sig at spille, så er vi fire skridt foran. De har ingen anelse om, hvad der venter dem...”

Med den udtalelse er der jo lagt op til et brag af en finale. En cocktail af god underholdning.

Jeg vil godt indrømme, at jeg ikke har set andre ekspeditioner end den første, da jeg mente, det ville være som at gentage en god impulsiv fest, og som du sikkert ved, plejer det aldrig at blive nogen succes. Men i aften kl. 20:00 stiller jeg ind på TV3 - jeg er nødt til at opleve ”Det endelige opgør”.

Læs mere på Robinson Ekspeditionen på TV3


Mandag d. 2 september 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: