Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3831 har stemt.

Pas på promillen!


Kategori: Gadgets

Promillen kan let være høj dagen efter en bytur. Tjek den med et alkometer.




Det er almen viden at promillen kan blive temmelig høj når man er i byen og sprutten flyder, og så kører man selvfølgelig ikke bil. Men selv morgenen efter kan promillen stadig være for høj til at køre, selvom man ikke mærker det. Det kan man tjekke med et alkometer. Jeg har prøvet et kompakt og brugervenligt et af slagsen fra www.Alcotech.dk .

AlcoTech CA20FL er et personligt alkometer, og det bliver leveret i en plastikkasse hvor der medfølger 3 mundstykker (flere kan tilkøbes), en brugsvejledning og et batteri.





Selve alkometeret er baseret på en brændselscelle, og ikke på en halvleder-sensor som andre billigere og mindre præcise modeller. En brændselscelle fungerer ved at den omdanner alkohol til en spænding som et batteri. Den svage spænding bliver målt af alkometeret og omsat til en promillemåling. En brændselscelle reagerer derfor kun på alkohol, og er ret præcis og ikke til at snyde.



CA20FL har kun een knap, så det er nemt at bruge. Man holder knappen inde til det tænder, og så sætter man et mundstykke fast. Når den tænder, så tæller den ned for at vise at brændselscellen varmes op.



Når nedtælling er færdig (tager 15-18 sekunder) så blæser man i mundstykket til CA20FL bipper og giver en kliklyd. Derefter går der kort tid så har man en promille i displayet. Er den under 0,5 forbliver displayet blåt.



Men er den derimod over, så bipper CA20FL og displayet skifter til rød.



Jeg har testet det over flere aftener, og det reagerer hurtigt på alkohol i udåndingsluften. Det er dog vigtigt at der er gået 20 minutters tid siden sidste drink, da evt alkohol der sidder tilbage i munden gør at man får en forkert, og meget høj måling. En anden ting der er vigtigt er at brændselscellen skal kalibreres for at holde præcisionen. Enten efter ca 500 målinger, eller en gang om året. Den service kan man også købe hos www.Alcotech.dk . CA20FL viser antal udførte målinger under opstarten så man ved hvornår det er tid til en kalibrering.

Så hvis man er i tvivl om man kan køre bil efter en heftig bytur, så mål hellere promillen inden du sætter dig i bilen. Er den bare tilnærmelsesvis i nærheden af 0,5 så tag en ekstra time på sofaen i stedet.

AlcoTech CA20FL, samt andre mere professionelle modeller kan købes på www.Alcotech.dk


Fredag d. 24 august 2018 af: Lars Olsen

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: