Din email adresse:
Hvor sætter du dit kryds ved næste valg?
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Liberal Alliance
Enhedslisten
Ved ikke
3687 har stemt.

Indledende artikel


Kategori: Mellem mænd

Hvis du ikke selv har børn, er artiklerne om børn nok ikke så meget for dig, men ellers er de, uanset om du er alenefar, weekendfar, fuldtidsfar eller papfar.




Hvis du ikke selv har børn, er artiklerne om børn nok ikke så meget for dig, men ellers er de, uanset om du er alenefar, weekendfar, fuldtidsfar eller papfar.

Som far kender du sikkert til den dårlige samvittighed, som siger til dig, ”åhhh jeg burde tage ungerne med ud at fiske” eller ”jeg burde jo spille det nye Harry Potters spil med ungerne, som de har fået i julegave”. Hvis du ikke gør, så synes jeg, du skulle pudse glorien og klikke dig ind på Pige Galleriet i stedet for, da disse sider så formentlig ikke er noget for dig ;-)


Ideen med at lave artikler om mænd og børn er, at du skal kunne finde ideer til gøre noget med dit barn eller din børn. At du her kan finde hjælp til at slippe af med noget af din dårlige samvittighed - og frem for alt, hvis du følger nogle af tingene, vil du opdage, at det er enormt dejligt at foretage sig noget med børnene. Du skal nemlig ikke kun gøre det for børnenes skyld, du skal også gøre det for din egen.

Ofte kan små ting, som ikke kræver noget særlig også være givende for både dig og børnene. Sætter du dig f.eks. ned om fredagen og ser Disney sjov kl. 19.00 på DR1? eller Snurre Snups Søndagsklub søndag morgen? (de er godt nok lige gået på sommerferie, men de vender stærkt tilbage til efteråret igen). Det er begge ting, som ikke en gang kræver den store opmærksomhed, men det at ungerne kan sidde og putte sig ind til en af forældrene, elsker de. Hvis du sørger for, at I har spist inden der kommer Disney sjov, kan det jo være, at konen/kæresten tager opvasken - så slår du 2 fluer med ét smæk ;-)

Når du læser artiklerne, vil du erfare, at vi for det meste vil skrive børnene, men selv om du kun har et barn, skal du ikke holde dig fra denne sektion. Vi vil så vidt muligt også holde os fra at putte et køn på dem, det er bare børn sådan i bred forstand. Aldersmæssigt vil artiklerne primært henvende sig til børn mellem 6 og 14 år, men der vil også komme artikler hvor børnene kan være helt ned til et par år - og så kan du være helt sikker på, at du ikke kommer til at finde artikler om badybade, babypuder, bleskift og amning ;-)

Husk at være aktive med børnene mens de stadig er børn!


Lørdag d. 1 juni 2002 af: Henrik Wahlqvist

Del denne historie på facebook

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.
Log ind Tilmelding
Tip en ven:

Modtagers e-mail: Din e-mail:

Besked: